En IPMA®-certificering som projektleder, programleder eller porteføljeleder er en unik certificeringsform, fordi den entydigt fokuserer på dine udviste kompetencer. Fokus er langt mere på, hvorfor du handlede, som du gjorde i en given situation, hvilke resultater du opnåede og hvad du lærte – end på hvad du gjorde.
Hvilke modeller, værktøjer, midler og metoder du anvender, er mindre vigtigt – det afgørende er, om du evner at reflektere over, hvad der synes at være mest hensigtsmæssigt i den aktuelle situation og i håndteringen af dine ledelsesmæssige udfordringer.
IPMA, International Project Management Association, er repræsenteret i mere end 70 lande og står inde for kvaliteten af processen – samt udsteder et certifikat, der er kendt og anerkendt i hele verden. Ved udgangen af 2018 var der udstedt over 300.000 IPMA®-certifikater.
I Danmark er IPMA repræsenteret ved foreningen Dansk Projektledelse, som eneste udbyder af IPMA®-certificering.