calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

Sådan gør du din største svaghed til din største styrke!

Det er ikke ligefrem rart at tænke på det, man er møghamrende dårlig til, vel?

Måske handler det om at modtage kritik, overholde deadlines, forhandle sin løn – eller at undgå at råbe til dommeren i datterens fodboldkamp i weekenden.

Så derfor: Når vi gerne vil dygtiggøre os, har vi en tendens til at lede efter styrker, som vi kan gøre endnu stærkere. Sagen er imidlertid, at når vi styrker en styrke, kan vi kun rykke os fra 80 til 100 %. Men når vi gør en svaghed til en styrke, kan vi rykke os fra 0 til 100 % – og slipper samtidig af med en usædvanligt nederen/træls (afhængigt af din geografiske placering) svaghed, der sikkert tynger dig.

1. Så hvad er din største svaghed? 

Har du set ansættelsessamtalen i kultfilmen Trainspotting? Her bliver den stofmisbrugende, speed-talking og håbløst utilpassede Spud spurgt, om han har nogle svagheder, hvortil han svarer “Yes. I’m a bit of a perfectionist!” (se scenen her).

Hvis du skal finde din egen største svaghed, er du nødt til at være hudløst ærlig og sænke paraderne! Det er svært, men ikke umuligt. Du kommer langt med en kop varm kaffe, en tyk jakke og fem minutter på en bænk udenfor. Du kan både gå på opdagelse efter svagheder i form af færdigheder eller manglende viden. Og forsøg at grave frem til alt det, som andre sikkert tænker om dig (eller måske ligefrem har fortalt dig). Det er nogle gange nemmere for andre at se éns svagheder – fordi vi tit har så travlt med neglicere og bortforklare vores svagheder.

Kommer du ikke frem til nogen guldkorn, må du have fat i venner, familiemedlemmer eller kolleger (ja, eller din chef, hvis du har modet til det).

2. Acceptér din største svaghed

Lad os lege en lille leg. Forestil dig, at du er en mellemleder, der ikke ved så meget om bæredygtighed (ud over hvad du ser i nyhederne på tv), og at du i din stilling i en produktionsvirksomhed nok burde vide mere om det.

Du er vant til at sige til dig selv: “Det er jo alligevel ikke mig, der sætter retningen for virksomheden” eller “måske er det alligevel ikke vores afdeling, der skal løse verdens problemer”. Og af og til tager du dig selv i at skjule din uvidenhed ved at tale højt om dét, du trods alt ved (“jeg har læst, at …”).

Sagen er nemlig, at vi tit vil gå langt for ikke at indrømme, at vi har en stor svaghed. Men det stopper her! Slut fred med den nu! Acceptér den! Tag tyren ved hornene! Og justér så dit mindset, så du ikke ser svagheden som noget permanent, men som en kilde til udvikling. For det er lige præcis, hvad den er.

3. Analysér din største svaghed

Forsøg at finde frem til, hvad der ligger i din største svaghed – eller hvad der evt. ligger bag den. Hvis du fx har en tendens til at fare i flint på dine kolleger, din partner eller på folk, der springer køen over i Netto, så forsøg at gå et spadestik dybere: Hvad giver det dig at gøre det? Hvad tænker andre om dig, når du gør det? Hvorfor gør andre det ikke? Hvad ligger der egentlig bag, at du gør det?

Ved at trække din største svaghed frem i lyset og få en dybere forståelse af den, bliver det nemlig nemmere at gøre noget ved den.

4. Lav en særdeles konkret handlingsplan

Lad os gå tilbage til mellemlederen, der gerne vil vide mere om bæredygtighed. Hvad skal hun eller han så gøre? Der er mange muligheder: Købe et par bøger, søge viden fra andre på arbejdspladsen, tilmelde sig et kursus i bæredygtighed (fx vores Mini MBA i Sustainability Management), tilmelde sig nogle nyhedsbreve om bæredygtighed, etc.

Det vigtige er imidlertid, at der også skal laves en konkret handlingsplan. Det er ikke nok at bestille nogle bøger på Amazon! Man skal også lave en plan for, hvor meget man skal læse hver uge – og måske en belønning, når man er færdig og har fulgt planen til punkt og prikke. Vælger man en ambitiøs efteruddannelse, får man faktisk planen foræret – og den sociale forpligtelse hjælper også til at få tingene gjort (man møder fx ikke uforberedt op til et studiegruppemøde).

5. Træning, træning, træning

Når du ved, hvad du skal gøre anderledes, skal du i gang med at træne det – eller i gang med at anvende din nye viden. For hvis du ikke får sat din nye viden i spil, glemmer du den desværre hurtigt. Og hvis du ikke får trænet dét, du gerne vil gøre anderledes, sker det næppe. At udvikle nye færdigheder og ændre gamle vaner i processen kræver træning. Masser af træning! Så inkludér træningen i din handlingsplan. Og anbring dig i situationer, hvor du er tvunget til at træne det for at lykkes.

Er din største svaghed fx, at du er meget usikker ved at præsentere for en forsamling, så tilmeld dig et kursus i præsentationsteknik (fx dette med Klovn-skuespilleren Dya Josefine Hauch), men meld dig også til at præsentere afdelingens resultater på det næste stormøde.

Og det var sådan set det. Fem enkle tips til at lave en stor forskel i dit liv. Rigtig god fornøjelse med det!

Bonus: Find din kommende største styrke her

Vores katalog over 90 kurser og 10 korte efteruddannelser afspejler netop dét, som de fleste danskere gerne vil blive bedre til! Så tag et kig der, hvis du har brug for lidt inspiration til at finde dine svagheder – og kommende styrker!

Tag del i diskussionen

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.