calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Tilmeld dig Aros Blog ligesom 28.576 andre videbegærlige!

Lær at mestre ‘The Power of Silence’ (og få et bedre arbejdsliv)

Stilhed er en mangelvare. [Indsæt selv en lang pause her]

Vi løber mellem møder, taler hurtigt med kollegerne og haster mails af sted. Og når vi forlader kontoret, kan det være svært at slippe det høje tempo. Samtidig er vi gode til at udfylde alle tomrum (i bussen, i køen i Føtex, i venteværelset til lægen) med musik, SoMe eller sudoku på mobilen.

Men faktisk kan stilhed være et vanvittigt kraftfuldt redskab for dig og give dig en masse fordele og gevinster.

Den oldgamle, men stadig topblærede, græske filosof Aristoteles skrev for 2.350 år siden om ‘angsten for det tomme rum’. Og det er i sandhed en angst, som mange af os moderne mennesker lider af. Men der er håb forude! For stilheden er faktisk slet ikke så svær at indføre i vores liv. Det kræver blot, at vi … ja, ikke gør noget. Herunder kan du læse om, hvad du kan bruge stilhed til.

Stilhed som et værktøj i din kommunikation

Stilheden er et værktøj, der kan forbedre din kommunikation og hjælpe din med at skabe dybere forbindelser. Alligevel har mange af os en tendens til at føle os ukomfortable med stilhed i samtaler og hurtigt udfylde de stille øjeblikke. Men hvad nu hvis vi omfavner stilheden i stedet for at frygte den?

Et af de mest effektive værktøjer i kommunikation er “Three-Second Rule”. Når nogen har talt, vent tre sekunder før du svarer. Det kan føles akavet i starten, men denne pause giver både dig og den anden person tid til at bearbejde det, der er blevet sagt. Det viser i øvrigt også, at du respekterer den anden persons mening og ikke blot venter på din egen chance for at tale.

Lær mere om det på kurset her.

Stihed som en metode til at lytte (sådan virkelig lytte)

Ved at omfavne stilheden kan du også forbedre dine lytteevner. Stilhed giver os mulighed for virkelig at høre, hvad den anden person siger, uden at vi skal fokusere på, hvad vores eget svar skal være. Prøv det af, næste gang du taler med en kollega eller ven. Det er chokerende, så meget båndbredde vi ofte bruger på at forberede, hvad vi vil sige, mens den anden taler.

Stilhed som et power tool i forhandlinger

Når du forhandler en aftale med en leverandør, eller du forsøger at få lidt rabat i HiFi-klubben, er stilheden din bedste ven! I forhandlinger kan du nemlig drage nytte af modpartens angst for det ubekvemme ved stilheden i en samtale. Næste gang du forhandler, og din modpart giver en pris, så prøv blot at sige, ‘det, synes jeg, er for dyrt’ og så luk i som en østers, mens du ser vedkommende i øjnene. Det bliver akavet og ubekvemt (særligt hvis den anden er en garvet forhandler og også kender til dette princip), men jeg garanterer dig for, at den, der bryder stilheden, taber.

Bliv barsk til stilhed i forhandlinger på vores kursus i forhandlingsteknik.

Stilhed som en måde at virke overbevisende på

Gode talere holder kunstpauser. Masser af pauser. Og pauserne har power! De får taleren til at udstråle selvsikkerhed og overskud. Og når vi lytter til talere, der holder kunstpauser, har vi en tendens til at tro på, hvad de siger. Hør engang, hvordan Obama talte til befolkningen i 2020 her. Det er overbevisende, ikke? Obama er en af dens slags talere, der kunne overbevise mig om, at Jorden er flad. Han er stilhedens mester.

At holde kunstpauser er dog nemmere sagt end gjort. Jeg har selv trænet det, siden vores underviser på kurset Præsentationsteknik med gennemslagskraft åbnede mine øjne for pauser for 5 år siden, men jeg er stadig ikke i mål. Angsten for at folk vil kede sig eller begynde at tale i min pauser er ret overvældende. Men når det lykkes, er effekten helt mærkbar.

Stilhed som en vej til selvrefleksion

Det er ikke kun i kommunikationen med andre, at stilhed kan hjælpe os. Vi kan også bruge den i kommunikationen med os selv. Stilhed giver os nemlig tid til at mærke efter og reflektere over vores tanker, følelser og behov. Stilhed giver rum til at skabe klarhed og til at sætte mål for vores arbejdsliv og vores private liv. Det er derfor, vi ofte kommer mere afklarede tilbage fra ferie. Og det er faktisk også derfor, at der er flest skilsmisser i januar og august.

Lær meget mere om selvrefleksion på vores kursus i personlig udvikling.

 

Alt ovenstående kan opsummeres i én enkelt skarp pointe: Stilhed er din nye gode ven! Og som med alle nye venskaber, skal man lige se hinanden an og blive 100 % fortrolige med hinanden. Men når hvedebrødsdagene er ovre, skal I sammen ud og tage verden med storm!

Rigtig god fornøjelse med det!

Tag del i diskussionen

Loading
Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Hent GRATIS e-bog om kommunikation!

Gør som 15.347 andre: Tilmeld dig vores blog, og få gratis vores e-bog "99+1 hemmeligheder om kommunikation"!

Din tilmelding er modtaget. Vi sender e-bogen til dig inden for få minutter.