Programmet for de to kursusdage
Før dette modul vil du modtage en mail med et par videoer, hvor vi ridser de vigtigste emner op fra kurset i Grundlæggende Excel. Derudover følger der et par opgaver med, som du kan vælge at løse for inden kurset, men det er frivilligt. Det er ikke et krav, at du har taget grundlæggende Excel inden, men du skal have styr på det grundlæggende for at få et udbytte af Videregående Excel.
Der arbejdes hovedsagelig med tabeller som datagrundlag for forskellige funktioner, der er nyttige når vi arbejder med større mængder af data. På dette kursus i Videregående Excel lærer du også at sikre dine data mod fejlindtastning med valideringsmuligheder samt at visualisere dine data med betinget formatering, så du nemt kan spotte vigtige værdier. Endelig vil du få en introduktion til analyseværktøjet Pivot-tabeller, som nemt og hurtigt kan skabe overblik over store, komplekse datamængder.
På kurset arbejder vi med:
- Opbygning af mere komplekse beregninger med formler og funktioner
- Organisering af data i tabeller til nemmere bearbejdning
- Håndtering af dubletter og andre fejl i datasæt
- Betinget formatering til at fremhæve specifikke værdier i et datasæt
- Brug af datavalidering til at styre hvad der kan indtastes
- Arbejdet med store datasæt og analyse med Pivot-tabeller.
Kursets underviser tager hånd om din læring!
For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at du efter kurset let kan bruge dine nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor du er – så du nemt kan skabe endnu større værdi for dig selv og for din arbejdsplads.
Tilmeld dig, og få et gratis e-kursus!
Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille e-kursus ”Få større udbytte af dine kurser”. Med kurset får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Skal vi skræddersy et kursus til jer?
Christel er kundechef hos Aros Business Academy. Hun tager sig af at designe skræddersyede kurser og forløb til vores mange kunder, så deres ledere og medarbejdere kan blive endnu skarpere. Tag endelig fat i hende, hvis du har en forespørgsel. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info. christel@arosbusinessacademy.dk Direkte: 3175 2054
Automatiser dine arbejdsrutiner
På vores kursus i videregående Excel lærer du at udarbejde analyser og rapporter ved blandt andet at udnytte funktionen Pivottabeller i Excel. Du lærer at opbygge overskuelige regnearksmodeller, automatisere indholdet og drage fordel af Excels smarte funktioner og genveje.
Udvikl dine færdigheder i Excel
Arbejder du med at importere og bearbejde store datamængder og analysere tal? Bruger du Excel til at rapportere? Ønsker du at udvikle dine Excel-færdigheder og arbejde mere effektivt? – Så har vi her kurset til dig!
På dette kursus lærer du at indhente, rydde op i og kvalitetssikre data samt udnytte mulighederne med pivottabeller, så dine rapporter giver et bedre beslutningsgrundlag og fremstår mere professionelle.
Dette får du med hjem fra kurset:
- Indgående kendskab til pivottabeller og de mange muligheder for at udnytte dem optimalt
- Praktisk erfaring med udformning af professionelle rapporter over nøgletal og status
- Værktøjer til at sikre høj kvalitet og automatik i forbindelse med import af data fra andre kilder
- Kompetencer i konsolidering af data på flere måder
- Viden om, hvordan du integrerer Excel med andre Office-programmer
- Masser af gode tips og tricks til at effektivisere det daglige arbejde med Excel.
Hvem bør deltage på kurset?
Dette kursus henvender sig til dig, der har et grundlæggende kendskab til Excel og som ønsker, at udvide dine kompetencer inden for Excels vigtigste funktioner. Du kan både have erhvervet dig erfaring gennem praktisk arbejde og selvlæring, men du kan også have deltaget på vores grundlæggende kursus i Excel. Ønsker du at optimere din anvendelse af Excel til et avanceret plan, kan du også deltage på vores Excel uddannelse.
Vi er 6-dobbelt Gazelle-vinder
En gazelle kan opnå en hastighed på 100 km/t, når den piler hen over Afrikas savanner. Når vi hos Aros Business Academy går ud til kaffemaskinen om morgen, kommer vi sjældent over 8 km/t, og vi træffes sjældent mere eksotiske steder end København og Aarhus. Alligevel er der ifølge Dagbladet Børsen en gazelle gemt i os.