Slut med tankpasserpædagogik og kedelige slides!
Læring er en langt mere dynamisk og kompleks størrelse, end tidligere tiders læringssyn har givet udtryk for. Som underviser kan man ikke bare fylde læring på en passiv tilhører (som en tankpasser fylder benzin på en bil). Det er nemlig inde i modtagerens hoved, at læringen foregår. Og den vigtigste mission for dig som underviser er derfor at motivere og engagere dine deltagere, så de er parate og sat op til at lære!
Det er ikke nok at have stor faglig viden (heldigvis)
Du kan være den klogeste person i verden inden for dit faglige område, men dét alene er ikke nok til at sikre dig glade (og klogere) deltagere. Heldigvis. Hvis det var nok, ville det hurtigt blive kedeligt at være underviser. På kurset arbejder vi også med underviserens to andre ben, nemlig relationskompetencen og ledelseskompetencen. Og du får selvfølgelig også en masse viden og værktøjer til at planlægge, tilrettelægge, tilpasse og afvikle din undervisning, så den virker.
To inspirerende undervisere og tre tætpakkede kursusdage
Vi tør godt at proklamere, at dette er det mest ambitiøse underviserkursus, du finder i din søgning rundt på nettet. Vi har sat os for at tilbyde dig et train-the-trainer kursus, der kommer omkring HELE pakken. Kurset kradser ikke kun i overfladen og giver dig lidt inspiration til at komme videre. Vi giver dig masser af træning, viden, øvelser og refleksioner, og vi sikrer os, at det hele bliver tilpasset din virkelighed som underviser. Faktisk er vi lidt stolte over dette kursus (og det har du nok allerede fornemmet). Men sagen er, at Aros Business Academy handler om god undervisning og forandring. Og dette kursus er vores flagskib inden for dette felt.
Programmet for kurset
Dag 1: Design undervisning, der virker i virkeligheden!
- Læring og god undervisning: Få greb om, hvad der skaber reel læring – og hvordan du skaber transfer fra kursus til hverdag.
- Det essentielle bagkatalog inden for læring: Stå stærkere i din forståelse af, hvordan mennesker lærer – og hvordan du designer undervisning med effekt.
- Læringsmål: Lær at lave skarpe læringsmål, som skaber effektfuld undervisning og reel læring.
- Dit kompas når du designer læring: De 5 koordinater i undervisning
- Læring er ledelse: Ledelse af mennesker, processer og rammer med både autencitet og tydelighed.
- En skarp værktøjskasse: Få konkrete metoder og øvelser, du kan bruge allerede i morgen – så din undervisning bliver nærværende, levende og aktiv og rammer din målgruppe.
- ChatGPT som sparringspartner: Hvordan kan du bruge ChatGPT i udvikling og design af din undervisning – og hvad der er essentielt i din prompting for at få brugbare og målrettede svar.
- Cooperative Learning: Integrér metoden i din egen undervisning gennem aktiv afprøvning.
- Drejebog: Udarbejd din egen drejebog og integrer nye metoder, øvelser og værktøjer – klar til brug.
- Planlægning og tidsstyring: Få styr på struktur og timing, så du står roligt og professionelt i rummet.
Dag 2: Tag styringen – og led undervisningen sikkert i mål!
- Facilitering: Få personlig feedback på facilitering af øvelser – med direkte kobling til din egen undervisning.
- Tag rummet: Arbejd med dit undervisermønster og din rolle i rummet – og lær, hvordan du leder med tydelighed, og hvad du konkret gør, når du mister rummet.
- Differentieret og skalérbar undervisning: Få redskaber til at variere niveau og kompleksitet i din undervisning – så du kan favne bredere i din undervisning, og dine kursister engagerer sig mere.
- AI og ChatGPT som genvej til differentiering og skalerbarhed: Hvordan kan du bruge ChatGPT som sparringspartner til at udvikle opgaver i flere sværhedsgrader på få minutter – og hvad er vigtigt i dine prompts?
- Håndtér modstand: Lær at aflæse og håndtere modstand blandt dine kursister – og brug dynamikkerne i rummet aktivt til at styrke energi, fokus og læring.
- Et stærkere undervisningsforløb med hjem: Integrér nye teknikker, metoder og øvelser undervejs – og gå hjem med en konkret, gennemarbejdet drejebog klar til brug.
Dag 3: Perform (endnu) stærkere som underviser!
- Fra teori til praksis. Vi sætter fokus på dine performative virkemidler som underviser.
- Hvordan kan du bruge dit sprog, din krop og din stemme så effektivt som muligt?
- Vi fokuserer på struktur og sprog med udgangspunkt i den klassiske retorik.
- Tal til hovedet, hjertet og kroppen. Vi retter igen blikket mod retorikken og relationsarbejdet på et konkret sprogligt og praksisnært plan.
- Det nonverbale sprog: Du får inspiration til at holde kropsligt fokus og liv i din undervisning.
- Styrk din stemme. Vi træner vejrtrækning, styrke og tempo.

Kursets underviser tager hånd om din læring!
For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at du efter kurset let kan bruge dine nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor du er – så du nemt kan skabe endnu større værdi for dig selv og for din arbejdsplads.
Tilmeld dig kurset, og få en gratis miniguide!
Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Skal vi skræddersy et kursus til jer?
Tina er learning manager hos Aros Business Academy. Hun tager sig af at designe skræddersyede kurser og forløb til vores mange kunder, så deres ledere og medarbejdere kan blive endnu skarpere. Tag endelig fat i hende, hvis du har en forespørgsel. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info. tina@arosbusinessacademy.dk Direkte: 31 75 20 54