calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Stemmetræning og kropssprog

Hvordan du bruger din stemme og dit kropssprog er hele grundlaget for din mundtlige kommunikation. Mestrer du ikke de to elementer, kan du blive opfattet som mindre troværdig, mindre tillidsvækkende og uden gennemslagskraft. Oplev selv forskellen med dette kursus i stemmetræning og kropssprog.

Du får hele pakken på dette kursus

  • Lær din egen stemmes register at kende
  • Lær, hvordan du bruger hele stemmens register  – og bruger den rigtigt
  • Lær at bruge dit kropssprog, fx til at skabe autoritet og gennemslagskraft
  • Kan du skabe rum med stemmen? Lær hvordan!
  • Lær, hvordan krop og stemme forstærker hinanden og dit budskab.
97,9 %

af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.

Næste kursus

3. februar kl. 9.00-16.00 Tilmeld
Aros Konference, København
4. februar kl. 10.00-17.00 Tilmeld
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
Se flere datoer

Hvem bør deltage på dette kursus?

Kurset er for alle! Uanset om du er topleder eller medarbejder, vil det have en kæmpebetydning at kende og mestre det fulde potentiale for din stemme og krop. På kurset går vi i dybden med, hvordan stemmetræning og kropssprog kan forbedre netop din kommunikation.

Lær din stemme at kende – og brug den rigtigt!

De færreste mennesker kan lide at høre deres egen stemme på bånd. Endnu færre tænker over, hvordan de bruger deres stemme. Og næsten ingen får det fulde potentiale ud af stemmen. Men din stemme er et kraftfuldt udtryksmiddel, som der er al mulig grund til at udnytte.

Med dette kursus i stemmetræning og kropssprog vil du kunne opleve en reel forskel i din hverdag. Ja, det kan endda blive skelsættende.  Måske du har opfattet din stemme eller dit kropssprog som noget, der bare er en fast del af dig, og som der ikke kan ændres på. Intet kunne være mere forkert.

Dette er ikke bare et kursus i præsentationsteknik. Vores inspirerende etdagskursus i stemmetræning og kropssprog giver dig muligheden for at få en ægte ahaoplevelse – og fuld kontrol over både stemme og krop!

Bliv mere overbevisende og tillidsskabende

Stemmer er lige så forskellige som mennesker, og derfor siger din stemme også noget om dig, om du er bevidst om det eller ej. Nogle har en dyb bred klang, mens andre svinger i det lyse leje. Vi rummer alle både dybe og lyse klange, og faktisk kan stemmetræning give dig muligheden for at bevæge dig længere rundt i spektret. Intet signalerer ”kedelig” som en monoton stemmeføring, der altid bliver i det samme leje. Og i den anden grøft er der de stemmer, der uroligt, lavmælt og flakkende aldrig rigtig når ind til os. Heldigvis er stemmen lidt som en muskel, og derfor kan du træne den til at blive smidig, fleksibel og stærk, så du for alvor kan få dit budskab igennem!

Et aktivt kursus med masser af træning

Stemme og krop hænger uløseligt sammen, og derfor er vores kursus i stemmetræning og kropssprog bygget op omkring en praktisk tilgang til både stemmen og kroppen. Hvis du virkelig vil lyttes til, skal du ikke kun forholde dig til det du siger, men også hele måden du siger det på. Derfor kigger vi ikke kun på stemmetræning, men også på dine personlige virkemidler og dit kropssprog.

Det kan ikke gøres meget bedre! Underviser og forplejning var top på alle punkter, og dette kursus vil have en stor indflydelse på mit daglige arbejde. Jeg bruger stemmen hver dag, og kan allerede arbejde med værktøjerne fra kurset.

Henrik Værum Høgh - Sikilo.dk

Dygtig og dedikeret underviser, der kender indgående til fagområdet. Kurset har afgørende betydning for min måde at arbejde på, fordi jeg har lært at bruge min stemme som et aktivt professionelt værktøj.

Niclas Kvernrød - Salling Group

Dit udbytte

  • Du får et helt nyt værktøj, du kan eksperimentere med og bruge både nu og her og resten af dit (arbejds)liv i utallige situationer.

  • Når du får større kontrol over stemme og kropssprog, følger der samtidig en større sikkerhed med. Du bliver helt sikker på, hvordan folk opfatter dig og din stemme i forskellige situationer, og du behøver ikke at frygte for at blive opfattet som kedelig, nervøs, utroværdig eller højrøstet.

  • Dette er ikke bare et kursus i præsentationsteknik. Men hvis du ikke allerede laver præsentationer, formidling eller oplæg, kan du nu komme til det. Og hvis det allerede er en del af din jobbeskrivelse, vil du opleve, hvordan du er blevet markant bedre til at få dit budskab igennem.

Din arbejdsgivers udbytte

  • Medarbejderen vil med dette kursus i stemmetræning og kropssprog kunne tage et stort skridt i sin personlige udvikling, som vil højne både kompetencer og arbejdsglæde

  • Når medarbejderen oplever større troværdighed eller gennemslagskraft eller bliver mere tillidsvækkende, vil det have en positiv afsmittende effekt i kommunikationen på arbejdspladsen.

  • Medarbejderen vil kunne påtage sig flere formidlingsopgaver (fx præsentationer) både internt og eksternt, hvis det er ønsket.

Kursets underviser tager hånd om din læring!

For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Efter kurset sørger underviseren for, at du let kan bruge dine nye redskaber og din nye viden der, hvor du er.

Tilmeld dig kurset, og få en gratis miniguide!

Når du tilmelder dig dette kursus i stemmetræning og kropssprog, sender vi dig vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.

Skal vi skræddersy et kursus til jer?

Vi afholder hver dag skræddersyede kurser og uddannelser ude hos kunderne. Og vi vil også rigtig gerne hjælpe jer! Tag en snak med os på tlf. 70 278 279 eller skriv til uddannelseschef Anders Rosenlund på anders@arosbusinessacademy.dk. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info.

Dya Hauch (underviser)

Dya

Dya er ikke bare ekspert i præsentationsteknik – hun er også dygtig til at få sine kursister til at udleve deres fulde potentiale, når de præsenterer.

Hun er skuespiller, og det er med udgangspunktet i den faglighed, at hun gør det at formidle til noget enkelt og håndgribeligt – både for formidlere og publikum. Dya har yderligere styrket sin faglige profil med en master i drama- og teaterpædagogik fra Københavns Universitet.

Dyas undervisning er nærværende og særdeles kompetent. Og hun har mange års erfaring med at undervise i præsentationsteknik i danske virksomheder, både for medarbejdere, ledere og topchefer.

Som skuespiller er Dya Bodilnomineret for sin medvirken i spillefilmen ’Lang historie kort’. Og mange kender hende nok også fra hendes rolle i ’Klovn’.

dya@aroskurser.dk

Fuld profil

Pris

5.500 kr.
/ 4.675 kr. med 15 % vennerabat - klik her for betingelser

Priserne er eksklusive moms. Med i prisen får du bl.a. en miniguide om god læring, undervisningsmateriale og fuld forplejning under kurset. Betaling en uge før kursusstart.

Varighed: 1 dag

Næste kursus

3. februar kl. 9.00-16.00 Tilmeld
Aros Konference, København
4. februar kl. 10.00-17.00 Tilmeld
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
4. maj kl. 9.00-16.00 Tilmeld
Aros Konference, København
5. maj kl. 10.00-17.00 Tilmeld
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Kursuskategorier

Loading