Prisen er eksklusive moms. Med i prisen får I bl.a. et e-kursus om god læring, undervisningsmateriale, kursusbevis og fuld forplejning under kurset. Betaling 21 dage før kursusstart.
Hvem bør deltage på dette kursus?
Kurset er for jer, der ønsker at finde ny energi og få input til din skrivning. Kurset er eksempelvis relevant for folk, der arbejder med marketing og salg, informations- og kommunikationsmedarbejdere, ansatte i kommuner eller offentlige styrelser og alle andre, der arbejder med skriftlig kommunikation.
Vi kender det alle sammen – der er gået havregrød i arbejdsdagen, og skrivningen er blevet en lidt anstrengende, rutinepræget proces. På kurset får I indsigt i, hvad der skal til for, at skriveprocessen igen bliver sjov og frugtbar, uden at det går på kompromis med resultaterne.
Kreative tekster er effektive tekster
Det er ikke længere nok med flotte billeder og kortfattede beskrivelser, hvis I vil gøre indtryk på en potentiel kunde. Før I kan sælge, skal I fange og fastholde jeres læser. Det gør I ved at skrive levende. Jeres kreativitet er den sikreste vej mod succesfuld kommunikation og gode resultater. På kurset får I en masse skrivetekniske greb, der gør jeres tekster mere levende, uanset om det er en invitation, en annonce, et salgsbrev, et brev til borgeren eller en brochure.
I får fyldt rygsækken op med effektive kneb
Selvom du skriver tekster til dit arbejde, er fantasien alligevel et af dine vigtigste redskaber, når du vil skabe en levende tekst. Derfor vil en god portion af undervisningen handle om, hvordan I kan få liv i jeres slumrende fantasi og bruge den til at undersøge, hvad sproget egentlig kan. I får lov til at eksperimentere med sprudlende og kreativ skrivning, og i løbet af kurset arbejder I jer hen imod en tone, I kan bruge i jeres daglige arbejde. I drager hjem med en bunke af gode råd og fif, som I kan bruge til at skabe den slags tekster, som jeres læsere ikke kan slippe igen.
Fuldkomment fantastisk, givende og inspirerende kursusforløb. Alt fungerede godt - opgaver, vidensdeling og undervisning. Kurset har forbedret min forståelse af formidlingsteknikker, og jeg har genfundet troen på, at jeg kan skrive.
Sofie Falkenberg Buhl - Københavns Kommune
Godt og udbytterigt kursus og super god og inspirerende undervisning, tilpasset vores behov. Jeg har fået gode inputs til mine skriverier, og kurset har allerede haft indflydelse på måden hvorpå jeg griber mine skriveopgaver an.
Tina Fugl - Nykredit
Kurset var af høj kvalitet, og det var ret intenst, fordi vi kun var 5 på holdet. Ingen kunne sidde og gemme sig på bagerste række, og jeg synes at vi alle fik brudt nogle grænser og afprøvet discipliner, der var nye for os. Jeg bilder mig selv ind, at kurset har fået mig til at skrive mere præcist.
Troels Barreth - TV2
Kurset var af høj kvalitet. Jeg har fået nye vinkler på tekstskrivning, og ideer til ny skriveteknik.
Britta Kjer - F. Salling
Kursus præget af en meget kompetent og indlevende underviser. Det vil have stor indflydelse på, hvordan jeg skriver mine fremtidige tekster.
Brian Sangill - Hvide Sande Shipyard
Jeg er positivt overrasket over, hvor meget jeg alligevel blev skubbet i gang på kun to dage. Men mere end noget andet så gav kurset mig en masse inspiration, hvor jeg var løbet tør og lysten til at komme ud over stepperne, hvor jeg ellers var gået i stå.
Anna Welin Meesenburg - Glad Fagskole
Jeres udbytte
Hele din skriveprocess får et friskt pust, der giver jer skrivelysten tilbage. I får lov at kombinere nye teknikker med sprudlende fantasi på en måde, der gør det sjovt at skrive igen.
Jeres generelle skriveteknik forbedres, fordi I får redskaberne til at skrive levende og fængende tekster på tværs af genrer.
I finder jeres egen personlige stil, der giver jer selvsikkerheden til at skrive de tekster som virkelig slår igennem. I bliver med andre ord stærkere formidlere.
Jeres arbejdsgivers udbytte
Virksomheden får en bedre formidler på holdet, der er bevidst om vigtigheden af fængende tekster, og som ikke mindst ved hvordan man skriver dem! På den måde styrkes både den interne og eksterne skriftlige kommunikation.
Bedre tekster giver bedre resultater. Med en medarbejder der formår at kommunikere målrettet og levende, vil I mærke en klart større interesse og tilslutning fra kunder og læsere.
Selve processen bag tekstarbejdet optimeres markant, fordi I som formidlere både bliver mere effektive og professionelle i jeres skriveproces.
Kursets undervisere tager hånd om jeres læring!
For os handler alting om, at I får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til jeres forudsætninger og behov før kursusstart. Efter kurset sørger underviseren for, at I let kan bruge jeres nye redskaber og jeres nye viden der, hvor I er.
Tilmeld jer kurset, og få et gratis e-kursus!
Når I tilmelder dig dette kursus, sender vi jer vores lille e-kursus ”Få større udbytte af dine kurser”. Med kurset får I enkle tips til, hvordan I får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Skal vi skræddersy et kursus til jer?
Tina er learning manager hos Aros Business Academy. Hun tager sig af at designe skræddersyede kurser og forløb til vores mange kunder, så deres ledere og medarbejdere kan blive endnu skarpere. Tag endelig fat i hende, hvis du har en forespørgsel. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info. tina@arosbusinessacademy.dk Direkte: 3175 2054
Vi er 6-dobbelt Gazelle-vinder
En gazelle kan opnå en hastighed på 100 km/t, når den piler hen over Afrikas savanner. Når vi hos Aros Business Academy går ud til kaffemaskinen om morgen, kommer vi sjældent over 8 km/t, og vi træffes sjældent mere eksotiske steder end København og Aarhus. Alligevel er der ifølge Dagbladet Børsen en gazelle gemt i os.
Prisen er eksklusive moms. Med i prisen får I bl.a. et e-kursus om god læring, undervisningsmateriale, kursusbevis og fuld forplejning under kurset. Betaling 21 dage før kursusstart.
Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder om kommunikation GRATIS!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev (som 28.576 andre videbegærlige), og få dit eksemplar af vores e-bog “99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation” – samt tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre. Ved tilmelding accepterer du vores databetingelser.
Tak for din tilmelding!Vi har sendt en mail med link til download af e-bogen. Du kan også hente den her:DOWNLOAD E-BOGEN