Kurset der giver overblik og retning
Personlig udvikling handler i høj grad om selvindsigt og bevidstgørelse, både af styrker, værdier og kompetencer, men også af adfærd, tanker og handlemønstre. Jo mere vi kender til vores styrker og vores udfordringer, jo bedre kan vi vide, hvordan vi skal udnytte vores ressourcer, og hvor vi skal sætte ind med handlekraft. Med dine signaturstyrker som landkort bliver du bedre til at navigere i dit terræn, så du kan finde hele vejen op på bjergryggen, hvor det store forkromede overblik breder sig for dine fødder.
Personlig Udvikling styrker samarbejdet!
At have fokus på din udvikling kommer ikke kun din arbejdsplads til gode, men også dit privatliv! Vi indgår i mange forskellige sociale sammenhænge. Og hvis du forstår, hvad der driver dig selv og andre omkring dig, har du en klar fordel! Med din nye viden og selvindsigt i rygsækken, får du en bedre forståelse af, hvem du er, hvad der motiver dig og giver dig energi – men også hvad der dræner og presser dig. Dit fornyede kendskab til dig selv og dine vigtigste værdier lige nu kan desuden gøre dig mere tydelig og styrke din personlige gennemslagskraft.
At kunne skabe gode relationer og indgå i et samarbejde er en vigtigt kompetence på arbejdsmarkedet, for et godt samarbejde giver bedre trivsel og i sidste ende, mere engagement, mening og arbejdsglæde.
Bestil DiSC til jer selv!
Skal du bestille en DiSC-profil til dig selv eller din arbejdsplads, kan du gøre det hos os! Ring og hør mere på tlf. 70 278 279.
Vi arbejder praktisk
Dette todages kursus i personlig udvikling er workshopbaseret. Vi fordyber os og arbejder med forskellige teorier og værktøjer fra den positive psykologi og med forskellige processer fra Life- & Business Coaching. Med max 8 deltagere skaber vi sammen et rum, hvor du kan lære mere om dig selv gennem teorier, øvelser, dialog og selvreflektion. Vi kigger fremad og fokuserer på forløb, retning og handling.
Du får en personlig coaching-session og udarbejder en individuel handleplan!
På kurset arbejder vi løbende med din egen personlige handleplan, som du sammen med underviseren udarbejder. Handleplanen er et helt konkret stykke papir, du kan tage med dig hjem, der udstikker den retning, din udvikling skal tage i den kommende tid. På dag 2, skabes der rum for at du kan få en individuel coaching session, af kursets underviser som er certificeret coach, som skal give dig det sidste skub, til at tage mere ejerskab over din handlingsplan og mere fokus og motivation til at handle på den.