Modul 1:
Regnskaber og økonomistyring
– Underviser: Henning Bröchner
På dette første modul foretager vi den brede indflyvning til hele feltet og dykker samtidig ned i noget af det meste centrale og grundlæggende for al snak om økonomi og finans, nemlig regnskaber og økonomistyring. Modulet giver dig en bred vidensmæssig platform, som du får brug for på de efterfølgende moduler.
Temaer, vi behandler på modulet:
- Det interne regnskab vs. det eksterne regnskab
- Stakeholders i interne regnskab og eksterne regnskab
- Hvad er økonomiafdelingens ansvar, hvad er forretningens ansvar, og hvad er dit ansvar?
- Holistisk økonomistyring
- Økonomistyring i forskellige virksomhedstyper.
Modul 2:
Regnskabsanalyse & compliance
– Underviser: Henning Bröchner
På dette modul får her helt styr på regnskabsbegreberne, og vi ser dybere på, hvad et regnskab kan fortælle os – men også på hvad et regnskab ikke viser.
Gennem undervisningen og læsningen op til modulet får du en øget forståelse for din virksomheds performance, muligheder og risici. Og efter modulet vil du være i stand til at gennemskue de fleste regnskaber. Og vigtigere endnu: Du vil være i stand til at foretage en hurtiganalyse af et regnskab og konkludere de 4-5 væsentligste udfordringer en given virksomhed har.
Temaer, vi behandler på modulet:
- Regnskabets struktur og læsning
- Sammenhæng mellem resultatopgørelse, balance og Cash Flow
- CSR og bæredygtighedsregnskaber – og deres stigende betydning
- Koncernregnskab vs. selskabsregnskab
- Regnskabsklasser og deres brug
- Skat, transfer pricing og selskabsskat
- Going concern
- Hurtiganalyse af et regnskab
- Perioderegnskaber – børsnoterede og ikke børsnoterede selskaber.
Modul 3:
Budgettering, planlægning & målsætningsstyring
– Underviser: Henning Bröchner
Det er ikke usædvanligt, at budgetterne først bliver færdiggjort og afsluttet ind i det nye år. Og det er ikke usædvanligt, at ledelsen ikke tager ejerskab for budgetterne (for det er jo økonomiafdelingen der har udarbejdet budgettet). Det er heller ikke usædvanligt at blive spurgt om, hvorfor vi overhovedet laver et budget, da det alligevel ender i skuffen.
Med dette modul får du indblik budgettets berettigelse og den gode budgetproces. Vi kommer desuden omkring de forskellige budgetteringsmetoder.
Vi gennemgår den gode budget- og planlægningsproces lige fra planlægning, interessenthåndtering, udarbejdelse og godkendelse. Med dette modul vil du blive klædt godt på til at udarbejde et solidt budget med ejerskab i organisationen eller blot din afdeling. Et budget, som fungerer som styrings- og beslutningsgrundlag for at opnå de fastlagte mål.
Temaer, vi behandler på modulet:
- Hvem laver budgettet – økonomiafdelingen eller forretningen?
- Forskellige budgetteringsprocesser: Traditionel kalenderdrevet budgettering, driver-based budgettering, zero-based budgettering, forecast-based budgettering, rullende forecasts, beyond budgetting og top-down vs. bottom-up
- Balancebudgettering – ofte ikke prioriteret
- Estimater i løbet af et regnskabsår
- Forankring af budgettet
- Faldgruber i forbindelse med budgetlægning.
Modul 4:
Performance management, ledelsesrapportering & KPI’er
– Underviser: Henning Bröchner
Hvis en virksomhed (eller din afdeling) styres uden af løbende rapportering, er der overhængende risiko for, at den styres i den forkerte retning eller helt mister retning og fremdrift! Med dette modul arbejder vi med de traditionelle redskaber til opfølgning på budgetter og planer, og styring via KPI’er. Modulet vil desuden omfatte redskaber til den løbende opfølgning via bl.a. standardrapporter og dashboards, og vi ser på hvordan den gode (og beslutningsunderstøttende) ledelsesrapport opbygges.
Temaer, vi behandler på modulet:
- Ledelsesrapportering – et vigtigt styringsredskab
- Stakeholders for intern rapportering: Bestyrelse og ejere, ledelsen og forretningen
- Hvad kendetegner en god ledelsesrapport?
- Definition af value drivers og KPI’er
- Dashboards
- Performance management og incitamentsprogrammer
- P&L og balancerelaterede dele af performance management
- Non-financial dele af ledelsesrapportering.
Modul 5:
Investeringer, kapitalstrukturer & ejerformer
– Underviser: Bent Jørgensen
På dette modul gennemgår vi karakteristika ved forskellige ejerformer, fx private equity, børsnotering og familieejerskab. Du får også en solid forståelse af, hvordan man vurderer investeringsmuligheder, herunder WACC, NPV, DCF og IRR modeller. Endelig får du en række værktøjer til at analysere og optimere et selskabs kapitalstruktur.
Temaer, vi behandler på modulet:
- Investeringer, kapitalstruktur og ejerformer
- Vurdering af investeringsforslag
- Regnskabsmæssig vs. operationel vurdering
- Hvad betyder kapitalstruktur, og kan den optimeres?
- Overblik over de forskellige ejerformer
- Hvordan gennemføres en børsnotering, og hvad betyder den?
Modul 6:
Mergers & acquisitions samt strategi
– Underviser: Bent Jørgensen
På dette sidste modul fokuseres der på to vigtige områder: På koblingen mellem strategiplaner og økonomirapportering. Og på værdiskabelse gennem Mergers & Acquisitions (M&A).
Mange strategiplaner ender som planer, fordi der ikke bliver fulgt ordentligt op på dem. Og mange opkøb ender som fejltagelser, fordi det opkøbende selskab begår en række grundlæggende fejl. Modulet giver dig og din arbejdsplads håndgribelige værktøjer til at undgå at ende i disse faldgruber.
Temaer, vi behandler på modulet:
- Hvordan måles strategiperformance, og hvorfor er det vigtigt?
- Opbygning af strategirapportering
- Elementer af kapitalstruktur
- Hvad betyder ”asset light”?
- Hvordan arbejder kapitalfonde i forhold til andre ejerstrukturer?
- Hvad er prisen på kapital – også kaldet WACC?
- Hvorfor købe selskaber eller fusionere (Mergers & Acquisitions)?
- Forskellige værdiansættelsesmodeller
- Hvordan defineres og måles synergier?
- Hvad er due diligence – og hvordan gennemføres den?
Fagligt stærkt pensum
Forud for hver af uddannelsens seks undervisningsdage vil du få 150 sider, som du frit kan læse løbende i de frirum du har i måneden mellem hver af modulerne. Det lyder måske af meget, men det godt kan lade sig gøre. Også selvom du ikke er vant til at læse meget. Og også selvom du har meget travlt.
Pensum er på dansk og engelsk og består udelukkende af bøger, artikler og uddrag fra bøger af velrespekterede forfattere. Pensum og materiale indgår i prisen for uddannelsen, og det vil blive udleveret på din førtse undervinsingsdag. Pensum til første modul bliver tilsendt inden første dag, så du har god tid til at læse det. Tilmelder du dig tæt op ad uddannelsens start, og er du i tvivl om, hvorvidt du kan nå at modtage materialet til første dag? Så kontakt os på chat eller mail, og så finder vi en løsning.
Pensum er inkluderet i prisen.
Se det fulde pensum her.
Øvelser med udgangspunkt i dig!
For os handler uddannelsen om, at du får et reelt kompetenceløft. Og et nøgleelement i dette er, at du får konkret træning. Derfor har vi lagt øvelser ind mellem alle undervisningsdagene. Øvelserne handler alle om at relatere teorien og de nye værktøjer til dig og din arbejdsplads – så du og din arbejdsplads får fuldt udbytte af din uddannelse. Øvelserne er ikke obligatoriske, og du bestemmer selv, hvor meget arbejde, du lægger i dem. Øvelserne danner udgangspunkt for møderne med din studiegruppe (også valgfri).
Få masser af sparring i din studiegruppe
Vi inddeler de studerende i studiegrupper, der mødes 5-6 gange i løbet af uddannelsen. Studiegrupperne giver dig mulighed for at vende pensum og øvelser – og for at få masser af sparring på dit eget arbejde. Det er frivilligt, om du deltager i studiegruppen. Men vi anbefaler det, da det giver stort læringsudbytte.
Eksamen (opsamling og personlig udvikling)
Eksamenen på uddannelsen er todelt:
- Skriftlig opgave på 5-6 sider (som du har 3 uger til at skrive derhjemme, efter det sidste modul er afsluttet)
- Multiple choice-test af din konkrete viden og om redskaberne fra uddannelsen (som du ligeledes tager hjemmefra, når det passer dig indenfor de 3 uger).
Eksaminator vil være en af uddannelsens undervisere.
Hvis du ønsker det, kan du fravælge eksamen og få et diplom på, at du har deltaget på uddannelsen. Det kræver dog, at du har deltaget i minimum 5 ud af 6 moduler. Tager du eksamen og består, får du i stedet et underskrevet eksamensbevis.
Mulighed for betaling via Bruttolønsordning
Hvis du selv skal betale for uddannelsen og er ansat et sted, kan du muligvis benytte Bruttolønsordningen. Den reducerer din samlede udgift (og koster ikke din arbejdsgiver noget). Ring til os på tlf. 70 278 279 eller skriv til minimba@arosbusinessacademy.dk for at høre mere om ordningen.
Dagbladet Børsen
Da vi i 2017 lancerede vores mere klassiske lederuddannelse “Aros Mini MBA” skrev Børsen følgende (kræver, at du er Børsen-kunde). Du kan også læse, hvorfor, vi mener, at vi hele seks gange er kåret til Gazellevirksomhed af selvsamme Børsen: Aros Business Academyer Gazelle.