calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Leder, ikke chef

Når du er leder uden formelt personaleansvar, stiller det ekstrahøje krav til din lederrolle. På lederkurset styrker du din personlige ledelsesstil, og du bliver rustet til at skabe følgeskab og motivation blandt kolleger eller i dit team.

Det lærer du på dette kursus

  • At skabe følgeskab uden formel autoritet
  • At blive tilpas i din rolle som leder
  • Hvordan du skal engagere og inspirere dit team
  • At finde frem til din personlige kommunikationsstil over for dine kolleger eller medarbejdere
  • At skabe resultater med en stærk kommunikation
  • At håndtere konflikter på en professionel måde
  • At finde frem til dine styrker med en personprofiltest.

Tag på kurset "Leder, ikke chef" ligesom medarbejdere fra:

97,9 %

af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.

Næste kursus

3. - 5. februar kl. 9.00-16.00 Tilmeld
Aros Konference, København
25. - 27. februar kl. 9.00-16.00 Tilmeld
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
Se flere datoer

Hvem bør deltage på dette kursus?

Kurset er for dig, der er leder uden formelt personaleansvar – ofte i et krydsfelt mellem den egentlige ledelse og dine kolleger. Du kan være projektleder, teamleder, gruppeleder, konsulent, specialist, opgaveleder, HR-ansvarlig, gruppeleder eller noget tilsvarende.

Er du motiverende nok til ikke at være chef?

Vi kan lige så godt sige det. Du får det rigtig svært som leder, hvis du ikke får medarbejderne til at følge dine idéer. Uden en chefs formelle autoritet kan du ikke sige “Du skal” eller forlange, at medarbejderne gør, hvad du siger. Det stiller høje krav til din kommunikation! Og netop derfor giver vi dig redskaberne til at engagere, motivere og inspirere dine medarbejdere. Men for at kunne motivere andre er det vigtigt, at du selv er motiveret. Derfor søger vi ind til din motivation som leder og stiller spørgsmålene: Hvorfor du er leder? Hvad vil du gerne opnå med dit lederskab? På den måde får du forudsætningerne for at skabe resultater på plads, og du får en rød tråd i dit lederskab.

Lær at skabe følgeskab uden personaleansvar

I dag forandrer virksomheder og organisationer sig hurtigt og konstant. Det gælder også din. Det kræver en fleksibel organisation – og endnu mere fleksible medarbejdere. Der er simpelthen behov for, at dygtige ledere kan arbejde tværgående, få følgeskab, få andre til at levere, udvise handlekraft og skabe resultater. At de kan træde i karakter som ledere, også selvom de ikke har direkte personaleansvar. På dette lederkursus arbejder du med, hvordan du med dit lederskab skaber følgeskab, og dermed også de bedste resultater. Det er især vigtigt, når det ikke er dig, der sidder med MUS, personlig udvikling eller budgettet til julefrokosten.

Du har et DNA som leder – find det og brug det!

Det er udfordrende at være leder uden at have personaleansvar, og det stiller særlige krav til dine kompetencer. På lederkurset sætter vi fokus på din lederprofil og finder frem til dine styrker gennem personprofiltest. Det er essentielt som leder at være bevidst om sin profil, og på baggrund af dine resultater finder vi sammen frem til, hvilken ledertype du er, og hvordan du tackler forskellige situationer og forskellige medarbejdere. Du vil blive dygtigere til at forstå magten mellem relationerne, beslutninger undervejs og hvordan du kan udvikle andre og få opbakning til dit lederskab både oppefra, nedefra og fra dine nærmeste kollegaer.

Gode værktøjer som kan bruges i mange situationer. Jeg er særligt glad for koblingen til min projektlederuddannelse.

Susanne Haaber Christiansen - KMD

Kurset vil have meget indflydelse på mit daglige arbejde, da jeg har fået flere gode teknikker. Underviseren var god til at tilpasse stoffet vores forskellige baggrunde.

Lene Riddersborg Andersen - Salling Group

Underviseren var supergod og kurset var meget lærerigt!

Jimmy Christiansen Skov - Dunlop Hiflex

Det jeg har lært på kurset, vil helt klart hjælpe mig i fremtiden. Rigtig god underviser, der formåede at lytte til os kursister og bruges vores problemstillinger og ikke blot holde sig til et kursusmateriale med eksempler. Kan ikke beskrives, det skal opleves – eminent.

Henrik Pors - DFF|EDB

Kurset ramte ret godt plet ift. kursisternes behov. Værktøjerne hjælper mig med at være mere strategisk og overbevisende i min kommunikation.”

Rikke Lindhøj - Nordfyns Erhverv og Turisme

”Jeg har fået en masse personlig indsigt og gode brugbare værktøjer.

Morten Mathiasen - Byggesagkyndig.nu

Dit udbytte af dette kursus

  • Du bliver bevidst om din unikke lederrolle og får værdifuld indsigt i din lederprofil og dine styrker. Det vil du kunne trække på gennem hele din karriere og bruge til at udvikle både dig, men også dine medarbejdere.

  • Du bliver bedre til at motivere og engagere dine medarbejdere og kollegaer. Det vil ikke kun være til gavn for virksomheden, men også for dig personligt, fordi du mærker glæden (og æren) ved at bringe succesfulde projekter og processer i mål.

  • Du bliver en bedre leder med stærke kommunikationsegenskaber. Du lærer at mestre kommunikationen mellem virksomhedens niveauer og ikke mindst kommunikationen udadtil i samspillet med kunder og interessenter.

Din arbejdsgivers udbytte

  • Din arbejdsplads får en leder, der kan formidle vigtig kommunikation gennem de forskellige niveauer. Det vil uden tvivl lette presset på topledelsen og samtidig få medarbejderne til at arbejde mere effektivt.

  • Engagerede og motiverede medarbejdere betyder også gladere medarbejdere. Og gladere medarbejdere giver en bedre arbejdskultur, og dermed bliver hele organisationen løftet som konsekvens af din nye forbedrede og inspirerende lederrolle.

  • Din arbejdsplads får en leder med redskaberne til at føre processer og projekter fra idé til handling og dermed nedbringe antallet af kuldsejlede projekter markant. Og det kan mærkes på bundlinjen.

Programmet for Kurset

Dag 1:

  • Rammesætning: Den klemte rolle som leder og kollega
  • Forventningsafstemning, både opad og nedad.
  • Styring og ledelse af interessenterne omkring dig
  • Spil hinanden gode – rolle og opgavebeskrivelser
  • Cases
  • Praktiske opgaver.

Dag 2:

  • Dine kompetencer og talenter som leder/kollega – sådan får du dem bragt i spil
  • Personlig power og indflydelse i lederrollen
  • Opbygning af din personlige autoritet
  • Konflikthåndtering
  • Dit mentale mind-set – tilpas til situationen, og få større succes
  • Cases
  • Praktisk træning.

Dag 3:

  • Gruppedannelse og spillet om magten
  • 3M-modellen til at skabe engagement blandt medarbejderne
  • Commitment og vedvarende forandringer (dos & don’ts)
  • Refleksioner og egen handlingsplan.

mini mba, Steen hildebrandt

Underviseren tager hånd om din læring!

For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af kurset! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Efter kurset sørger underviserne for, at du let kan bruge dine nye redskaber og din nye viden der, hvor du er.

Tilmeld dig, og få et gratis e-kursus!

Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille e-kursus ”Få større udbytte af dine kurser”. Med kurset får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.

Skal vi skræddersy et kursus til jer?

Vi afholder hver dag skræddersyede kurser og uddannelser ude hos kunderne. Og vi vil også rigtig gerne hjælpe jer! Tag en snak med os på tlf. 70 278 279 eller skriv til uddannelseschef Anders Rosenlund på anders@arosbusinessacademy.dk. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info.

Martin

Martin har mange års erfaring som både leder, konsulent og underviser inden for områderne ledelse, innovation, projektledelse, organisatorisk forretningsudvikling og forandringsledelse i både private og offentlige organisationer. Han har uddannet og trænet en række ledere og projektledere med udgangspunkt i en effektfuld vekselvirkning mellem udfordringer, realisme, dialog, teori, praksis og refleksion.

Martin har en MBA fra Coventry University i General Management og har en diplomuddannelse i ledelse. Han har en baggrund som linjeofficer og har en række certificeringer inden for projektledelse og ledelse, bl.a.  eksamineret projektleder, PMP®, PRINCE2®, DiSC®, Belbin® og SimulTrain® Projekttræningssystem.

Fuld profil

Christian

Christian har flere års erfaring som leder, konsulent og underviser inden for områderne ledelse, forandringsledelse og organisationsudvikling i både private og offentlige virksomheder. Han har uddannet og trænet ledere og nøglemedarbejdere med fokus på individets behov og ambition og omverdens forventninger hertil. Afsættet er en solid teoretisk forståelse og praktiske erfarninger fra forskellige brancher.

Christian har en MBA i Strategi Management og er oprindelig uddannet linieofficer i hæren. Han har en række certificeringer i blandt andet TalentTesten TT38, PeopleTools samt coaching.

Fuld profil

Pris

9.400 kr.
/ Eller 7.990 med 15 % vennerabat - klik her for betingelser

Priserne er eksklusive moms. Med i prisen får du bl.a. et e-kursus om god læring, undervisningsmateriale, profiltest og fuld forplejning under kurset.
Betaling en uge før kursusstart.

Varighed: 3 dage (kl. 9-16)

Næste kursus

3. - 5. februar kl. 9.00-16.00 Tilmeld
Aros Konference, København
25. - 27. februar kl. 9.00-16.00 Tilmeld
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
15. - 17. april kl. 9.00-16.00 Tilmeld
Aros Konference, København
20. - 22. april kl. 9.00-16.00 Tilmeld
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
2. - 4. juni kl. 9.00-16.00 Tilmeld
Aros Konference, København
8. - 10. juni kl. 9.00-16.00 Tilmeld
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Kursuskategorier

Loading