Få sparring på det du ved – og få endnu mere viden
På dette solokursus i erhvervs-italiensk tager vi udgangspunkt i dit niveau og fokuserer på at rykke dine italienskkundskaber mærkbart. Igennem et forløb på 10 sessioner af 2 lektioner får du trænet både de faglige termer, grammatiken og dine smalltalk evner, men også hvad det overhovedet vil sige, at skulle interagere med dine italienske kolleger, kunder eller samarbejdspartnere.
Kom fordommene til livs!
Du ved nok godt allerede, at der er mere til Italien end god pizza og stærke espressoer. Men hvad? Og kan man overhovedet stole på en italiener i trafikken? På dette soloforløb kommer du ikke kun til at forbedre dit italienske sprog, du bliver også meget klogere på den italienske kultur. Du kommer fup og fordomme om italienerne til livs, og lærer at forstå, hvilke sproglige og kulturelle forskelle du skal være særligt opmærksom på.
Helt praktisk om sprogkursets afholdelse
Kurset afholdes som udgangspunkt hos Aros Konference, men kan mod et tillæg også afholdes på din arbejdsplads. Der er lidt forberedelse inden kurset og lidt lektier mellem dagene. Soloforløbet er meget praktisk anlagt, og gennem samtaleøvelser, workshops og små rollespil får du trænet dine nye færdigheder og får masser af personlig sparring undervejs.
Kursets underviser tager hånd om din læring!
For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at du efter kurset let kan bruge dine nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor du er – så du nemt kan skabe endnu større værdi for dig selv og for din arbejdsplads.
Tilmeld dig, og få et gratis e-kursus!
Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille e-kursus ”Få større udbytte af dine kurser”. Med kurset får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Skal vi skræddersy et kursus til jer?
Vi afholder hver dag skræddersyede kurser og uddannelser ude hos kunderne. Og vi vil også rigtig gerne hjælpe jer! Tag en snak med os på tlf. 70 278 279 eller skriv til kundechef Christel Roust på christel@arosbusinessacademy.dk. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info.
Vi er 6-dobbelt Gazelle-vinder
En gazelle kan opnå en hastighed på 100 km/t, når den piler hen over Afrikas savanner. Når vi hos Aros Business Academy går ud til kaffemaskinen om morgen, kommer vi sjældent over 8 km/t, og vi træffes sjældent mere eksotiske steder end København og Aarhus. Alligevel er der ifølge Dagbladet Børsen en gazelle gemt i os.