For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at du efter kurset let kan bruge dine nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor du er – så du nemt kan skabe endnu større værdi for dig selv og for din arbejdsplads.
Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Vi kan faktisk også komme ud til jer med dette kursus i assertiv kommunikation, hvis I er mange, der kan bruge kompetencerne. Giv os et kald på tlf. 70 278 279.
Lær at sige fra – på den rigtige måde
Har du svært ved at sige fra og påtager du dig ofte nye opgaver selvom du i forvejen har alt for travlt? Kommer du igennem med dine budskaber på en god måde eller giver du op på halvvejen, hvis du møder modstand? Har du nemmere ved at drage omsorg for andre end overfor dig selv? Hvis du kan genkende ovenstående adfærdsmønster, er dette kursus i assertiv kommunikation det helt rette for dig.
Hvad er assertion?
Ordet assertion betyder det at have eller udtrykke en selvsikker personlighed med fornøden styrke til at sætte sig igennem. Assertion er en metode til at øge den personlige gennemslagskraft gennem øvelser i at afklare egne ønsker og behov. Når du træner assertion øver du dig i at blive tydelig, både hvad angår din kommunikation, dit kropssprog og din adfærd.
Sig det, som det er, på en respektfuld måde
Vores kursus i assertiv kommunikation giver dig metoder til at:
- Øge din personlige gennemslagskraft
- Lære at stå ved dig selv og håndtere dine følelser og din kommunikation konstruktivt
- Blive bedre til at træffe beslutninger
- Styrke din evne til at modtage kritik og komplimenter
Hvem henvender kursus i assertiv kommunikation sig til?
Dette kursus henvender sig til alle, der gerne vil fremstå med mere personlig gennemslagskraft og blive mere tydelig. Assertion er med andre ord for alle, der ønsker at blive bedre til at kommunikere.
Hvad får du ud af kurset i assertiv kommunikation?
På dette kursus lærer du at blive klar over dine egne følelser, motiver og handlemuligheder. Assertiv kommunikation mindsker ikke alene behovet for at blive bekræftet i at det, du gør, er godt nok. Det gør dig også bedre til at træffe beslutninger og styrker din evne til at modtage kritik og komplimenter.
Assertionstræning sætter dig i stand til at håndtere vrede på en konstruktiv måde og giver dig en forståelse for din egen og andres sårbarhed i svære situationer. Formålet med kurset er at lære assertiv kommunikation er at blive bedre til at samarbejde og løse konflikter.