Ikke flere misforståelser!
Det stiller store krav til dine sproglige formåen, når du som dansker skal arbejde og kommunikere professionelt med vores nordiske naboer. Sproglige misforståelser kan nemt føre til store fejl i dit arbejde, og selv den mindste kulturelle sprogforskel kan i værste fald ende ud i samarbejdskonflikter og måske endda forsinkede eller mislykkede projekter.
Svensk til alle situationer
Dette intensive soloforløb i svensk stiller netop skarpt på din mundtlige kommunikation. Sammen med underviseren udvikler du din viden og værktøjer udi det svenske sprog og ruster dig til at kommunikere på møder, over telefon, på e-mail, til konferencen og foran kaffemaskinen.
Få aflivet eller bekræftet myterne om svenskerne
Vi danskere har mange farverige fordomme om svenskerne – og de har lige så mange fordomme om os! Men har vi overhovedet noget at have dem i? På kurset træner du ikke kun dit svensk, du bliver også klogere på de kulturelle forskelle mellem Sverige og Danmark, og hvilken betydning de kan få for jeres faglige samarbejde.
Et praktisk kursus med masser af sparring
Kurset giver dig en solid basisviden om det svenske sprog og et godt fagligt ordforråd. Kurset er samtidig meget praktisk anlagt; gennem samtaleøvelser og små rollespil får du trænet dine nye færdigheder, og du får masser af sparring undervejs.
Underviseren tager hånd om din læring!
For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af kurset! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Efter kurset sørger underviserne for, at du let kan bruge dine nye redskaber og din nye viden der, hvor du er.
Tilmeld dig, og få et gratis e-kursus!
Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille e-kursus ”Få større udbytte af dine kurser”. Med kurset får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Skal vi skræddersy et kursus til jer?
Vi afholder hver dag skræddersyede kurser og uddannelser ude hos kunderne. Og vi vil også rigtig gerne hjælpe jer! Tag en snak med os på tlf. 70 278 279 eller skriv til uddannelseschef Anders Rosenlund på ar@arosbusinessacademy.dk. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info.