Det kræver sin leder at mestre den brede vifte af nødvendige samtaletyper, deriblandt også den svære samtale. Dette kursus giver dig redskaberne til at håndtere de forskellige typer af samtaler på bedste vis, så du kan blive en fuldt kompetent leder.
Dette kursus er målrettet alle typer af ledere, der i det daglige har kontakt med medarbejdere, og som ønsker at blive klædt på til at facilitere forskellige typer af medarbejdersamtaler bedst muligt, herunder MUS.
Den bedste måde at sikre et godt og konstruktivt samtaleforløb på, er ved at have forberedt og struktureret forløbet grundigt på forhånd. Gør du dig klart, hvilken type samtale du indkalder til, og hvad du gerne vil opnå med samtalen, har du lettere ved at sikre effektivitet og trivsel gennem konstruktive samtaler. På kurset ser vi på, hvordan du helt generelt kan lede gennem relation og dialog.
En god leder kan kommunikere klart og tydeligt
På kurset træner vi, hvordan du kan blive en leder, der både tør og formår at tage de relevante professionelle samtaler, når behovet opstår. Det kan skabe dårligt klima på arbejdspladsen, hvis du som leder undgår de nødvendige samtaler eller ikke går lige til sagen i samtalesituationen. En klar samtaletradition skaber ro og overskud på arbejdspladsen og omkring din lederrolle.
Vi kommer igennem en lang række samtaler
Kurset er struktureret omkring en gennemgang af de forskellige samtaletyper, du skal kende som leder. Du får indblik i teorien omkring den enkelte samtaleform samtidig med, at der er indlagt praktiske samtaleøvelser i undervisningen. Du skal derfor bidrage med egne konkrete cases til undervisningen, og du skal være indstillet på en god del praktisk træning.
En fantastisk god og kompetent underviser. Hun spurgte ind til hvad jeg gerne ville blive bedre til og tilrettelagde undervisningen derefter.
Pia Holm - Deloitte
Kyndig, professionel og behagelig underviser. Jeg fik i den grad opdateret min viden på en professionel og meget kyndig facon.
Lajla Dam - Hulvej skole
Dit udbytte
Du får både redskaber og indgående forståelse for at planlægge et konstruktivt samtaleforløb, hvilket er yderst vigtige kompetencer at besidde som leder.
Når du føler dig forberedt og tryg ved, hvordan samtalen skal forløbe, fylder den også mindre i dit hoved. Du får simpelthen mere overskud og mod på medarbejdersamtalerne, fordi de ikke længere tager pusten fra dig.
Du booster din selvsikkerhed som leder, fordi du ved, at du kan afvikle samtaleforløb på en behagelig og konstruktiv måde, både for dig og dine medarbejdere.
Din arbejdsplads' udbytte
Dine medarbejdere får en bedre oplevelse af samtalerne, fordi du formår at strukturere dem med henblik på dialog og respekt.
Arbejdspladsen får større udbytte af samtalerne generelt, fordi du tilpasser tone og struktur til den enkelte samtaletype, og på den måde holder samtalen på sporet. I når hurtigere brugbare resultater, når I formår at holde fokus på samtalens kerne.
Dine medarbejdere vil opleve en øget trivsel, fordi deres leder ikke længere frygter de svære samtaler eller at tage konfrontationer i opløbet, men tværtimod er i stand til af afvikle en konstruktiv dialog.
Programmet for kursets første dag
Få kontrol over samtalen. Vi lærer om basal kommunikation og faldgruber i dialogen.
Vi træner anerkendende og korrigerende feedback ud fra både teori og øvelser.
Det er dit ansvar, som leder, at lede samtalen. Få konkrete råd til, hvordan du opnår en ligeværdig samtale med et asymmetrisk ansvar.
Bliv klædt på til MUS-samtalen! Vi arbejder med dialogens faldgruber og de mulige vinklinger af samtalen.
Motivation: En indre psykisk proces. Du lærer, hvordan du motiverer dine medarbejdere ud fra Maslows behovshierarki og Herzbergs motivationsfaktorer.
Programmet for kursets anden dag
Lær at sige nej på den gode måde. At sige nej handler om at finde den gyldne middelvej. Her arbejder vi med hjernens tre funktioner.
Følelsesmæssige reaktioner på spil. Bliv klogere på de mulige måder, som dine medarbejdere kan reagere på gennem ROK-modellen.
Den svære besked. Forberedelse er essentielt, når du skal videregive en svær besked. Få konkrete råd til forberedelsen.
Den løsningsfokuserede samtale. Vi afprøver de nye værktøjer gennem case-træning med feedback fra en observatør.
Kursets underviser tager hånd om din læring!
For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at du efter kurset let kan bruge dine nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor du er – så du nemt kan skabe endnu større værdi for dig selv og for din arbejdsplads.
Tilmeld dig kurset, og få en gratis miniguide!
Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Skal vi skræddersy et kursus til jer?
Christel er kundechef hos Aros Business Academy. Hun tager sig af at designe skræddersyede kurser og forløb til vores mange kunder, så deres ledere og medarbejdere kan blive endnu skarpere. Tag endelig fat i hende, hvis du har en forespørgsel. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info. christel@arosbusinessacademy.dk Direkte: 3175 2054
Prisen er eksklusive moms. Med i prisen får du bl.a. en miniguide om god læring, undervisningsmateriale og fuld forplejning under kurset. Betaling 21 dage før kursusstart.
Varighed: 2 dage (kl. 9-16)
Tilmeld dig kurset
16. - 17. september 2024 kl. 9.00-16.00Tilmeld Aros Konference, København
11. - 12. november 2024 kl. 9.00-16.00Tilmeld Aros Konference, København
Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder om kommunikation GRATIS!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev (som 28.576 andre videbegærlige), og få dit eksemplar af vores e-bog “99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation” – samt tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre. Ved tilmelding accepterer du vores databetingelser.
Tak for din tilmelding!Vi har sendt en mail med link til download af e-bogen. Du kan også hente den her:DOWNLOAD E-BOGEN