calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Kursus: Konflikthåndtering og kommunikation

Lær at tackle konflikter konstruktivt, inden de når at skabe ineffektivitet, stress eller tab af arbejdsglæde.

Lidt af alt det, du får på kurset!

  • Forståelse for konfliktens grundlæggende væsen – hvorfor opstår den
  • Metoder, der giver dig både psykologiske og praktiske tilgange til konfliktløsning
  • Personlig gennemslagskraft i konfliktsituationen
  • Mod og evner til at konfrontere konflikten
  • Indføring i respektfuld og assertiv kommunikation
  • Fokus på anerkendelse som værktøj til at løse konflikten
  • Indsigt i konfliktens ubevidste aspekt – det sagte vs. det usagte, kropssprog mv.
  • Fokus på interaktionen mellem interesser, empati og standpunkter i konflikten.

Varighed: 2 dage (kl. 9-16)

Hvem bør deltage?

Kurset henvender sig til alle; ledere såvel som medarbejdere. Vi håndterer alle sammen konflikter hver eneste dag i større eller mindre grad – derfor er det nyttigt at mestre konstruktiv konflikthåndtering. Konflikthåndtering er en personlig kompetence, som alle mennesker og professioner har stor gavn af at mestre.

Tag på kursus i "Konflikthåndtering og kommunikation" ligesom medarbejdere fra:

97,9 %

af deltagerne mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.

Bliv ekspert i konflikter og skab trivsel og resultater!

Man kan ikke bare få konflikter til at uddø helt og holdent – de er en naturlig del af et dynamisk arbejdsmiljø. Men man kan gøre rigtig meget for at minimere antallet af dem og gøre dem, der faktisk opstår, lettere at tackle. På kurset får du en solid værktøjskasse, som du kan bruge til at forebygge og løse konflikter, så du kan være med til at skabe et konstruktivt arbejdsmiljø, trivsel og bedre resultater på arbejdspladsen.

Vi giver dig GRATIS adgang til ”Din læringsbank”!

Som deltager på vores kursus i konflikthåndtering og kommunikation får du automatisk adgang til vores læringsunivers ”Din læringsbank”.

Vi har fyldt læringsbanken med de vigtigste pointer fra kurset – og også en nøje udvalgt samling ekstramateriale. Det er fra os til dig, så du kan holde dig skarp længe efter kurset!

Dig, de andre og konflikten

Kurset giver dig en bred vifte af kompetencer, som du kan trække på i fremtidige konfliktsituationer. Vi ser blandt andet på forskellige konflikttyper, konfliktens anatomi og konstruktiv feedback. Vi ser på ”de andres” adfærd, men også på dig – hvad er dit konfliktmønster, hvilken rolle tager du i konflikten? Det er nemlig lettest at håndtere konflikten konstruktivt, hvis du kender dit eget udgangspunkt.

Kvaliteten var helt i top. Jeg er blevet i stand til at se en situation fra flere vinkler, og jeg kan nu tage bedre ansvar for at ændre uønskede situationer. Jeg er også blevet bedre til at sige tingene direkte på en konstruktiv måde.

Marie Gissel Barfoed - DTU

Godt tilrettelagt kursus. Det har givet en meget større bevidsthed om, hvordan man løser konflikter, og det vil give mig mere ro i konfliktsituationer. Underviseren havde virkelig et godt overblik over hver enkelt kursists behov og kunne inddrage det når det passede i konteksten

Benthe Schou - Aalborghus Gymnasium

Det var et rigtigt godt kursus. Det, jeg lærte, vil få stor indflydelse på løsninger af de konflikter, jeg håndterer til dagligt.

Erik Hansen - VIA University College

Et godt kursus. Meget hands-on og ikke for teoretisk. Jeg har fået flere ting med mig, som jeg kan gøre anderledes i min hverdag.

John Krath Pedersen - Siemens Wind Power

Rigtig godt kursus. Jeg har fået gode værktøjer med hjem, som jeg kan bruge hver eneste dag til den gode kommunikation, forebyggelse af konflikter og håndteringen af dem. Jeg har fået indblik i mine egne handlemønstre, og fundet et behov for at forstå andres. Jeg håber, at kurset vil give mig et endnu bedre samarbejde med mine kolleger i en hverdag fyldt med forandringer og arbejdspres.

Pernille Lund Skov - Marel

Det faglige niveau på kurset var perfekt ramt for os alle, og vi var ikke så mange på holdet, hvilket gav mulighed for en masse personlig feedback. Jeg tager mine værktøjer i brug jo før jo bedre – og jeg vil fortælle mine kollegaer alt om, hvad jeg fik med hjem.

Anette Frederiksen - Gigtforeningen

Det var på alle måder et godt kursus, og jeg har fået redskaber til at skabe balance, når nye konflikter opstår.

Pernille Bruus - Allerød Kommune

Vi havde en virkelig kompetent underviser, der var rigtig god til at fange cases fra vores dagligdag og forklare, bearbejde dem og efterfølgende vende tilbage til det aktuelle kursusforløb.

Jane Lentz Christensen - Riegens A/S

Det var et rigtig godt kursus med høj faglighed, hvor der var god mulighed for at gå i dybden. Jeg er blevet meget bedre til at forstå konfliktsituationer og forberede mig til en fornuftig handling – alt var godt!

Ladan Rezai - Næstved Kommune

Det var et rigtig godt forberedt og gennemført kursus. Jeg havde klart opfattelsen af, at trods deltagernes forskellige udgangspunkt og ønsker om output, så gik alle derfra med det, de hver især kom efter – jeg gjorde i hvert fald.

Bjørn Bæk-Kjær - Züblin A/S

Dit udbytte

  • Du bliver bedre til at blive hørt, men også bedre til at forstå modparten. På den måde har du de to vigtigste redskaber til at løse en konflikt - og når man ved, at der er en løsning, får man også mere mod på at konfrontere konflikten, fremfor at udskyde den hele tiden.

  • Du lærer dig selv og din rolle i konflikten at kende. Når du er bevidst om dine egne mønstre i en konflikt, har du bedre kontrol over, hvordan den skal gribes an, når du står i den. Du går altså ind i konflikten med et fordelagtigt overblik over situationen.

  • Konflikthåndtering er en kompetence der kan bruges alle steder, ikke kun på arbejdspladsen. Familielivet, parforholdet, ja selv om morgenen i metroen - konflikter kan opstå alle steder og mellem alle typer mennesker, så det er værd at vide, hvordan man skal gribe dem an.

Din arbejdsgivers udbytte

  • En medarbejder der forstår at sige sin mening uden at fjendtliggøre modparten er guld værd. Du vil kunne bidrage med ret væsentligt know-how til både din arbejdsgiver og kollegaer, som kan få jer ud af enhver konflikt både med hinanden men også især med kunder.

  • Der er ikke noget, der sænker effektiviteten som konflikter mellem medarbejdere. Hvis I lærer at komme gennem konflikterne som de opstår, og måske endda blive klogere af dem, vil det uden tvivl give både bedre arbejdsprocesser og slutresultater.

  • Konfliktfrie medarbejdere er gladere medarbejdere. Man skal aldrig undervurdere, hvad et godt arbejdsmiljø kan have af effekt på sygefravær og arbejdsmoral. Konflikthåndtering af et af de essentielle redskaber til at forbedre arbejdsmiljøet.

Underviseren tager hånd om din læring!

For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af kurset! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Efter kurset sørger underviserne for, at du let kan bruge dine nye redskaber og din nye viden der, hvor du er.

Tilmeld dig, og få et gratis e-kursus!

Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille e-kursus ”Få større udbytte af dine kurser”. Med kurset får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.

Skal vi skræddersy et kursus til jer?

Vi afholder hver dag skræddersyede kurser og uddannelser ude hos kunderne. Og vi vil også rigtig gerne hjælpe jer! Tag en snak med os på tlf. 70 278 279 eller skriv til uddannelseschef Anders Rosenlund på anders@arosbusinessacademy.dk. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info.

Birgitte

Birgitte er en erfaren underviser, supervisor og procesguide. Hun er uddannet erhvervspsykolog og har stor ekspertise inden for erhvervssektorens dynamikker. Hun har i mange år arbejdet med både konflikthåndtering, personlig udvikling og lederudvikling inden for forskellige virksomheder.
Birgitte har erfaring som både intern og ekstern konsulent i såvel private som offentlige organisationer. I sin undervisning lægger Birgitte vægt på en konstruktiv kombination af relevant teori og modeller og egne og kursisterne praktiske erfaringer.

Fuld profil

Pris

8.900 kr.
/ eller 7.565 kr. med 15 % kollegarabat
Maks. 12 deltagere på hvert hold.

Priserne er eksklusive moms. Med i prisen får du bl.a. et e-kursus om god læring, undervisningsmateriale og fuld forplejning under kurset. Betaling en uge før kursusstart.

Næste kursus i Aarhus

6. - 7. september kl. 9-16Tilmeld
Hotel Comwell, Aarhus

Næste kursus i København

21. - 22. september kl. 9-16Tilmeld
Aros Konference, København: Fredericiagade 15
Se flere kursusdatoer

Flere kursusdatoer

11. - 12. januar kl. 9-16 Tilmeld
Aros Konference, København: Fredericiagade 15
18. - 19. januar kl. 9-16 Tilmeld
Hotel Comwell, Aarhus
3. - 4. maj kl. 9-16 Tilmeld
Hotel Comwell, Aarhus
17. - 18. maj kl. 9-16 Tilmeld
Aros Konference, København: Fredericiagade 15
Ingen datoer der passer? Kontakt os her

Kursuskategorier

Loading