Hvorfor procesudvikling?
De fleste processer på en arbejdsplads, uanset om der er tale om administrative eller produktionsorienterede, forbliver ofte status quo. Men der er store gevinster at hente ved at analysere processerne. Procesudviklingen vil ofte munde ud i konkrete resultater som større kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed, optimering af ressourcer og økonomiske besparelser. Ofte ligger en relativ simpelt løsning på hverdagens problemer i de forskellige processer.
Grundlæggende procesforståelse er en selvstændig del af uddannelsen, Aros Proceslederuddannelse. Uddannelsen består af tre skarpe moduler, der får dig hele vejen rundt om processernes forskellige niveauer og mekanikker.
Effektive processer kan aflæses direkte på bundlinjen
En virksomhed eller organisation er lige så (lidt) effektiv som sine processer. Lean, procesoptimering, produktivitet, kundeorientering, kvalitetsledelse, interessenter, matrixorganisering, målstyring og KPI’er … Der er mange metoder og tilgange til at arbejde med processer. Dette kursus giver dig en grundlæggende forståelse af processer og procesledelse, og vi introducerer dig for en holistisk tilgang til en virksomheds eller organisations arbejde med procesledelse eller Business Process Management (BPM). Kurset giver dig desuden nogle konkrete værktøjer til, hvordan du kan arbejde struktureret og praktisk med procesledelse.
Vi tager udgangpunkt i praksis
På dette kursus får du en praksisnær indføring i grundlæggende procesforståelse, så du efter kurset er i stand til at identificere og analysere processerne på arbejdspladsen. Du bliver klædt på til at initiere forandringer og efterfølgende kontrollere processerne. Kurset er opbygget som en vekslen mellem undervisning, case-arbejde og praktiske opgaver. På kurset arbejder vi blandt andet med:
- Procestyper og –niveauer
- Procesværdi og spild
- Procesflow (Swimlanes)
- Det menneskelige element i relation til procesforandringer.
Er du ambitiøs? Tag vores proceslederuddannelse
Har du store ambitioner for din rolle som procesleder og er du ikke mættet med læring efter at have gennemført kurset i grundlæggende procesforståelse? Tag Aros Proceslederuddannelse og bliv professionel procesleder! Kurset klæder dig på til at påvirke og strukturere processer, så de fungerer optimalt og effektivt. Uddannelsen er en overbygning af dette kursus i grundlæggende procesforståelse og kan tilkøbes, efter du har deltaget på dette kursus. Når du har gennemført uddannelsen får du et ABA certifikat, som bevis på din uddannelse.
Kursets underviser tager hånd om din læring!
For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at du efter kurset let kan bruge dine nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor du er – så du nemt kan skabe endnu større værdi for dig selv og for din arbejdsplads.
Tilmeld dig kurset, og få en gratis miniguide!
Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Vi er 6-dobbelt Gazelle-vinder
En gazelle kan opnå en hastighed på 100 km/t, når den piler hen over Afrikas savanner. Når vi hos Aros Business Academy går ud til kaffemaskinen om morgenen, kommer vi sjældent over 8 km/t, og vi træffes sjældent mere eksotiske steder end København og Aarhus. Alligevel er der ifølge Dagbladet Børsen en gazelle gemt i os.
