Holstebro Udviklings vision for bæredygtighed
Holstebro Udvikling P/S arbejder for at gøre Holstebro til en moderne, grøn kulturkøbstad (vision).
Overordnet set arbejder Holstebro Udvikling P/S især med verdensmål 11 (’bæredygtige byer og lokalsamfund’) og verdensmål 17 (’partnerskaber’).
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Dette verdensmål repræsenterer det mål, Holstebro Udvikling P/S arbejder hen imod, nemlig udviklingen af bymidten som et bæredygtigt lokalsamfund. Vi arbejder særligt med undermål 11.3 om ’at gøre byerne inkluderende og bæredygtige’ – dette gør vi bl.a. ved at være en aktiv del af Code of Care’ Taskforce, der arbejder for social bæredygtighed – samt undermål 11.7 ’at give alle adgang til grønne offentlige rum’ – dette gør vi bl.a. ved at arbejde aktivt med visionen fra Byens Plan om at få mere grønt i bymidten.
Verdensmål 17: Partnerskaber
Dette verdensmål repræsenterer i høj grad den måde Holstebro Udvikling P/S arbejder på, nemlig i særdeleshed med undermål 17.17 om ’at tilskynde til effektive partnerskaber’. Ved at samle og sammensætte borgere og aktører i partnerskaber arbejder vi for at fremme viden og motivation til at engagere sig i udviklingen af bymidten mod en grøn kulturkøbstad.