Korrekt komma – og de andre tegn // Skræddersyet kursusforløb
Få styr på kommaerne og de andre tegn en gang for alle! Dette kursus i tegnsætning hjælper jer med at få has på grammatikken og struktureringen af jeres tekster, så de bliver lettere og mere behagelige at læse.
Kurset vil blive skræddersyet efter jeres behov og tilpasset efter, hvor mange I ønsker at deltage.
Hvem bør deltage på dette kursus?
Hvis I ikke føler jer helt sikre i kommasætning og tegnsætning generelt, er dette kursus dét, I har brug for. Nedenfor er en tjekliste – kender I svarene, er I allerede godt kørende i jeres tegnsætning, og I behøver formentligt ikke et kursus:
Mange danskere har et lettere anstrengt forhold til kommaer. Og det er måske forståeligt nok, eftersom vi skal navigere i en jungle af betegnelser som gammelt komma, nyt komma, grammatisk komma og pausekomma. Forvirringen kan endda få nogle til at give op på kommateringen – og det kan få alvorlige konsekvenser! Se for eksempel forskellen på disse to sætninger: ”Vi skal spise, farmor” og ”Vi skal spise farmor”. Farmor ender på menuen, hvis I ikke har styr på jeres kommaer.
Eksemplet er måske overdrevet, men pointen er, at kommaer har stor betydning for læserens forståelse af jeres tekst. Hvis kommaerne står forkert eller helt mangler, bliver det sværere for læseren at forstå teksten.
Kurset giver jer gratis adgang til et omfattende online kommakursus!
Som deltager på kurset i korrekt kommatering og tegnsætning giver vi jer en årslicens til vores Online Kommakursus med mere end 100 øvelser. Så har I rig mulighed for at nørde igennem med jeres nye kommaviden hjemmefra efter kurset! Kurset har en værdi af 595 kr. ekskl. moms.
Topkvalitet. Præcist målrettet til vores niveau og behov. Den vigtigste pointe var egentlig, at når vi havde vanskeligt ved at sætte kommaet, så hang det næsten altid sammen med, at det var dårligt sprog - som kunne skrives enklere og klarere. Jeg er blevet sikrere i min kommasætning, og det har yderligere skærpet min sproglige bevidsthed.
Michael Thorberg - BL - Danmarks Almene Boliger
En rigtig god oplevelse. Kurset var af høj kvalitet - meget intenst og udbytterigt. Kurset har været til stor gavn.
Louise Kroløkke Lythje - TRE-FOR
Kurset gav mig en klarhed over reglerne for kommatering. Underviseren var god til at rumme bredden i gruppen, og jeg modtog specifikke råd til min skriftlige fremstilling.
Morten Friis Møller - Danske SOSU-skoler
Det var et rigtig godt kursus. Underviseren var interessant at lytte til. Jeg har fået styr på kommareglerne, og jeg kan mærke allerede i dag, at jeg er mere opmærksom på dem – jeg kommer til at sende nogle mere forståelige mails i fremtiden.
Ida Engelund - PlanEnergi
Et rigtig godt og udbytterigt kursus, hvor jeg har fået styr på kommareglerne og er blevet mere sikker på mine evner. Kurset vil have stor indflydelse på mit arbejde!
Anne Kathrine Clinton - Skatteministeriet
Dit udbytte
I bliver ægte kommaeksperter! I lærer også de andre tegn, så I aldrig mere bliver i tvivl om, hvor kommaet skal sættes
I bliver sikre i jeres skriftlige kommunikation, og I bliver bedre til at formulere jer klart og præcist, så det også bliver lettere at sætte de rigtige tegn
I får øjnene op for det danske sprogs finurligheder og nuancer, og I bliver sikre i at navigere uden om de værste faldgruber når det kommer til kommasætning.
Din arbejdsgivers udbytte
Jeres arbejdsplads bliver beriget med ansatte, der ved, hvordan kommaerne skal sættes. Jeres specialistviden er i høj kurs blandt medarbejdere og omgangskreds
Jeres arbejdsgiver får en vigtig ressource – ansatte, der kan sætte kommaer. Det er vigtigt for en virksomhed, at det skriftlige materiale er strømlinet, og det kan I sørge for
I kan fungere som tovholder for en revision af virksomhedens samlede skriftlige materiale, eksempelvis hjemmesiden. På den måde er I med til at løfte virksomhedens image.
Forslag til program
Har I styr på kommareglerne? Vi starter dagen ud med grundlæggende sætningsforståelse og kommatering.
Vi går i dybden med de forskellige typer kommatering – både med og uden startkomma.
Kender I forskellen? Vi lærer om forskellen på hoved- og ledsætninger.
Vi arbejder med, hvordan man skal bruge punktum, kolon og semikolon. I får konkrete huskeregler til, hvornår de forskellige tegn skal bruges.
Bliv klogere på, hvornår I skal bruge spørgsmålstegn, udråbstegn, tankestreg og anførselstegn.
Få fyldt værktøjskassen op! I vil lære om de typiske faldgruber, og I får konkrete huskeregler til, hvordan I undgår dem.
Kursets underviser tager hånd om jeres læring!
For os handler alting om, at I får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at I efter kurset let kan bruge jeres nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor I er – så I nemt kan skabe endnu større værdi for jer selv og for jeres arbejdsplads.
Tilmeld jer kurset, og få en gratis miniguide!
Når I tilmelder jer dette kursus, sender vi jer vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får I enkle tips til, hvordan I får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle jeres fremtidige kurser.
Vi er 6-dobbelt Gazelle-vinder
En gazelle kan opnå en hastighed på 100 km/t, når den piler hen over Afrikas savanner. Når vi hos Aros Business Academy går ud til kaffemaskinen om morgen, kommer vi sjældent over 8 km/t, og vi træffes sjældent mere eksotiske steder end København og Aarhus. Alligevel er der ifølge Dagbladet Børsen en gazelle gemt i os.
Christian er sprogekspert og har mange års erfaring som korrekturlæser, sprogunderviser og oversætter. Han har en kandidatuddannelse i lingvistik, der har givet ham en dyb (nogle ville måske sige nørdet) indsigt i det danske sprog. Han underviser i øjenhøjde med humor og med fokus på, hvad deltagerne har behov for.
Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder om kommunikation GRATIS!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev (som 28.576 andre videbegærlige), og få dit eksemplar af vores e-bog “99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation” – samt tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre. Ved tilmelding accepterer du vores databetingelser.
Tak for din tilmelding!Vi har sendt en mail med link til download af e-bogen. Du kan også hente den her:DOWNLOAD E-BOGEN