7 tegn på, at du (som de fleste andre danskere) undervurderer din egen værdi

Vi danskere er gode til at være beskedne. Måske endda for gode.

Vi lærer tidligt, at vi ikke skal tro, vi er noget, og at resultaterne skal tale for sig selv. Det gør os til gode kolleger, der lytter og deler æren. Men resultater taler sjældent for sig selv. Hvis du ikke sætter ord på dem, gør ingen det.

Her er 7 tegn på, at du gør dig selv mindre, end du behøver – og hvad du kan gøre i stedet …

 

1. Du nedtoner dine resultater

(”Det var egentlig bare held.”)

Projektet landede til tiden. Kunden blev. Budgettet holdt – for første gang siden 2019. Alligevel kalder du det held, god timing eller ”ikke noget særligt”, også når du faktisk har leveret noget svært.

Problemet er ikke kun, at du snyder dig selv for anerkendelse. Du lærer også omgivelserne, at dine resultater ikke er noget at lægge mærke til. Og så bliver de lige så lette at overse, når der skal fordeles nye opgaver, forfremmelser eller lønforhøjelser.

Prøv i stedet: Beskriv dit næste resultat helt sagligt: hvad var opgaven, hvad gjorde du, og hvad kom der ud af det? Det er ikke praleri. Det er en redegørelse. (Og redegørelser elsker vi jo i Danmark.)

2. Du har svært ved at sætte ord på dine styrker

(”Øh … jeg er vel meget … fleksibel?”)

Det skyldes ikke, at du ikke har nogen styrker. Det føles bare forkert at sige dem højt. Når nogen spørger ved en jobsamtale, en MUS-samtale eller et netværksarrangement, bliver svaret vagt, generisk eller pakket ind i så mange forbehold, at det forsvinder helt. ”Jeg er … god til Excel? Altså, sådan nogenlunde. Jeg kan i hvert fald finde SUM-knappen.”

Mange af os har aldrig trænet det. Vi kan beskrive vores opgaver i detaljer, men ikke hvad vi er gode til, når vi løser dem. Det er i øvrigt et af de centrale temaer på kurset Positiv psykologi – øg trivsel og styrker på jobbet, hvor du arbejder konkret med at finde, forstå og bruge dine styrker – og ja, også med at sige dem højt uden at rødme.

Prøv i stedet: Skriv tre situationer ned, hvor noget lykkedes på grund af dig. Kig efter mønsteret. Det er dine styrker, og nu har du eksempler at vise dem med.

3. Du sammenligner dig opad

(”Hun var afdelingschef som 32. Hvad laver jeg?”)

Du ser på dem, der kan mere, har opnået mere eller er længere fremme. LinkedIn hjælper gerne til: Tre forfremmelser, to maratonløb og en TEDx-talk – alt sammen før frokost.

Sammenligning er ikke forkert i sig selv. Den kan give retning og ambitioner. Men når du altid sammenligner dig med det bedste ved alle andre, ender du med at måle dig selv mod en person, der ikke findes.

Prøv i stedet: Sammenlign dig med dig selv for tre år siden. Hvad kan du i dag, som du ikke kunne dengang?

4. Du tager ros med et forbehold

(”Tak, men …”)

Og så kommer forklaringen på, hvorfor rosen egentlig ikke helt tæller: ”Det var hele teamet.” ”Jeg havde god tid.” ”Det var ikke så svært, som det så ud.” ”Den her gamle trøje? Den var på tilbud.”

Det er venligt ment, men det er også en lille afvisning af den, der roser dig. Og det bliver en vane, hvor anerkendelse glider af på dig som vand på en nyimprægneret regnjakke.

Prøv i stedet: Sig ”tak” og stop der. Punktum. Det føles mærkeligt de første par gange – lidt som at gå ud af en dør uden at holde den for nogen. Så bliver det lettere.

5. Du holder dig tilbage, selv når du er kvalificeret

(”Jeg venter lige, til jeg er helt klar.”)

Du venter på at føle dig helt klar, før du byder ind, søger stillingen eller tager ordet på mødet. Men den følelse kommer sjældent af sig selv. Den kommer oftest efter, at du har sagt ja, og ikke før.

Imens byder andre ind, og mange af dem er ikke mere kvalificerede end dig. De har bare ikke ventet. Og så sidder du der med den gode idé, som Jens fra salg lige har præsenteret – med lidt færre fakta og meget mere selvtillid.

Prøv i stedet: Spørg dig selv, om du kan 70 procent af det, der kræves. Så er du sandsynligvis klar nok. Resten lærer du undervejs, ligesom alle andre. Og hvis det er selve det at tage ordet, der får knæene til at ryste, så kan det trænes. På kurset Præsentationsteknik med gennemslagskraft lærer du at stå frem, så folk faktisk lytter.

6. Du accepterer mindre, end du egentlig er værd

(”Det er vel fint nok.”)

Det kan være løn, ansvar, anerkendelse eller muligheder. Du forhandler ikke, eller du forhandler ikke hårdt nok, fordi du ikke vil virke grådig eller besværlig. Det første tilbud? Det tager du. Med et smil og et ”tak, det er alt for meget”.

Over tid bliver det dyrt, ikke kun økonomisk. For når du selv sætter en lav pris, er der sjældent andre, der hæver den for dig.

Prøv i stedet: Forbered dig til næste lønsamtale eller forhandling med konkrete eksempler på din værdi, gerne fra punkt 1 og 2. Det er langt lettere at stå fast, når du har fakta at stå på. Læs også de 4 fejl, du ikke må lave i din lønforhandling – eller tag et kursus i forhandlingsteknik.

7. Andre tror mere på dig, end du selv gør

(”Hvorfor bliver de ved med at spørge mig?”)

Din leder foreslår dig til opgaven. Kollegerne kommer til dig, når noget er svært. Dine venner siger, at du da sagtens kan. Og du tænker, at de nok bare er søde. Eller trætte. Eller at de har forvekslet dig med en anden.

Når mennesker omkring dig bliver ved med at pege på de samme styrker, er det værd at overveje, om de ser noget, du selv har lært at tone ned.

Prøv i stedet: Spørg tre personer, du stoler på: ”Hvad synes du, jeg er god til?” Lyt, skriv ned, og lad være med at argumentere imod. (Ja, heller ikke bare en lille smule.)

Ydmyg, men ikke usynlig

Beskedenhed er sympatisk. Ingen savner flere mennesker, der taler højt om sig selv i kantinen.

Men der er forskel på at være ydmyg og på at gøre sig selv mindre. Ydmyghed handler om at kende sin værdi uden at have behov for at råbe den ud. Selvundervurdering handler om ikke at kende den eller ikke at turde tage den alvorligt.

Måske er en af vores danske svagheder netop, at vi nogle gange er så bange for at virke selvfede, at vi ender med ikke at anerkende vores egen værdi. Det koster os løn, muligheder og arbejdsglæde. Og arbejdspladsen går glip af det bedste, vi kan bidrage med.

Så hvis du kunne genkende dig selv i et eller flere af de 7 tegn (eller alle 7 – vi dømmer ikke), er det ikke en fejl, du skal skamme dig over. Det er en vane. Og vaner kan man lære at ændre.

Klar til at fylde lidt mere – på den gode måde? På Positiv psykologi – øg trivsel og styrker på jobbet arbejder du med at få øje på og bruge dine styrker, og på Præsentationsteknik med gennemslagskraft lærer du at træde frem, så dit budskab (og din værdi) bliver hørt. Du kan også se alle vores kurser i personlig udvikling. 🙂