Claude i praksis – fra prompt til produktivitet
Claude er et af de stærkeste AI-værktøjer til at skrive, analysere og arbejde med dokumenter. Men de fleste bruger kun en brøkdel af mulighederne. På dette 2-dageskursus lærer du at gå fra enkeltstående spørgsmål til en fast og effektiv måde at arbejde på. Du lærer at prompte effektivt, og hvordan du bruger Claude til tekster, dokumenter og data – uden at gå på kompromis med kvalitet og datasikkerhed. Du lærer desuden, hvordan du bruger Claude som sparringspartner, arbejder med projekter og artefakter, lader Claude løse opgaver på egen hånd.
Derfor skal du tage kurset nu
Kender du det? Du har prøvet Claude, fået et par gode svar – og så er du vendt tilbage til de gamle vaner. Det er helt normalt. Forskellen på dem, der sparer en time om dagen, og dem, der bare synes, AI er “ret smart”, ligger sjældent i værktøjet. Den ligger i arbejdsgangene. På kurset får du dem på plads, så Claude bliver en naturlig del af din hverdag i stedet for noget, du husker at bruge en gang imellem.
Forestil dig en mandag morgen, hvor ugens rapport allerede ligger klar, dit beslutningsoplæg er udfordret af en kritisk sparringspartner, og dine faste opgaver kører efter en skill, du selv har bygget. Det er ikke fremtidsmusik – det er præcis det, du arbejder med på de to dage. Du får tid til det, der kræver dit hoved og din erfaring, mens Claude tager sig af resten.
Og du slipper for at gætte dig frem. Du lærer, hvad du trygt kan dele, hvordan du opdager fejl i svarene, og hvordan du får dine kolleger med. Du går derfor ikke kun hjem med nye færdigheder, men med mod på at bruge dem – og med tre konkrete arbejdsgange, du kan sætte i gang allerede næste dag.
Du arbejder med dine egne opgaver
Kurset er praktisk fra start til slut. Du arbejder på din egen computer med dine egne tekster, data og beslutninger, og du går hjem med en personlig handlingsplan med konkrete arbejdsgange, du skal implementere den kommende måned.