calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Internt kursus: Agil Ledelse (og den agile organisation)

At skabe et agilt mind-set i organisationen er et krav i en omskiftelig verden med krav om hurtige resultater. Den agile leder er fremtidens leder!

I vil lære:

I den stigende omskiftelighed bliver det stadigt mere nødvendigt som leder at kunne arbejde agilt. Øgede markedskrav, tidspres og kompleksitet gør, at den moderne organisation skal skabe hurtigere resultater – med færre fejl – og den skal kunne tilpasse sig undervejs. Det får I ved at opbygge et agilt mind-set og en ledelseskultur, der understøtter involvering, empowerment og feedback.

 

På kurset lærer I at:

  • At forstå, hvordan Scrum og andre agile metoder virker
  • At kunne kombinere traditionelle og agile metoder
  • At forstå principper og værdier i en agil organisation
  • At skabe forudsigelighed med agil planlægning
  • At lave agile kundeaftaler, kontrakter og kravstyring
  • At understøtte den agile udvikling i jeres organisation
  • At skabe et bæredygtigt arbejdsmiljø med løbende forbedringer
  • At være agile ledere.
97,9 %

af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.

Pris

Skræddersyet kursus afholdt hos jer!

Kontakt os og få et tilbud

Kurset vil blive skræddersyet efter jeres behov og tilpasset efter, hvor mange I ønsker at deltage.

Kursets målgruppe

Agil ledelse henvender sig til både mindre erfarne ledere, og de mere erfarne ledere, der ønsker at få agile kompetencer. Kurset henvender sig til alle typer virksomheder og organisationer, offentlige såvel som private.

Fra ”command & control” til evolutionær ledelsesstil

Gennem tiden er organisationsformen og ledelsesstilen blevet tilpasset fra diktatorisk, til hierarkisk, over konkurrence- og procedurebåren, mod involverende og teambaseret. Den teknologiske udvikling og vores ændrede levevis påvirker måden, vi ser os selv som medarbejdere, kollegaer og ledere. Fremtidens organisationer vil derfor være mere dynamiske, helhedsorienterede og have en højere grad af formålsdrevet selvledelse. Der er et behov for at gøre op med ’command & control’ tankegangen, så vi kan frigøre energi og overskud med en involverende, delegerende, fri og evolutionær ledelsesstil.

Agile udfordringer kræver agil ledelse

Agile metoder (kendt som SCRUM) blev først udbredt i softwarebranchen, hvor kompleksitet, forandringer og uvished gjorde det svært at fastsætte krav, metoder og løsningens indhold i starten af et projekt. Det er svært at forudsige pris og levering, når man er usikker på det præcise indhold, eller hvordan opgaven skal løses. De samme udfordringer rammer nu mange andre brancher, hvor kompleksitet, udfordringer og muligheder gør det nødvendigt at sikre en adaptiv planlægning, evolutionær udvikling, tidlig levering og løbende forbedring – som et fleksibelt svar på konstante forandringer.

Skab robuste og selvkørende teams

Det er medarbejderne, der skaber værdien for kunderne. Ved at fokusere på medarbejdernes rammer, behov og forståelse for opgaven vil I kunne skabe en positiv udvikling i teamet. Involvering og empowerment vil sikre ejerskab, motivation og løbende forbedringer, som giver bedre kvalitet, hurtigere løsninger og mere værdi. Med en agil kultur vil I kunne skabe mere stabilitet, forudsigelighed og bæredygtighed i arbejdet og gøre de enkelte teams mere robuste og selvkørende. Det vil frigive ledelseskapacitet til andre formål.

Lederkurset bliver selvfølgelig agilt!

Selve kurset gennemføres med en agil tilgang, hvor deltagerne involveres i tilpasning og gennemførsel af indholdet. For at sikre en høj grad af læring og forståelse veksles der mellem undervisning, dialog, sparring, praktiske gruppeøvelser, coaching og individuelle refleksionsøvelser. Det er vigtigt for os, at I har mulighed for at anvende jeres nye viden og værktøjer umiddelbart efter kurset. Derfor får I helt praktiske teknikker og metoder med hjem, der kan bruges uden yderligere forberedelse. Men målet er også, at I bliver udfordret, provokeret og inspireret i forhold til jeres tankegang og verdensopfattelse, så I kommer hjem med en varig forandring i jeres egen ledelse.

Program for kursets første dag

  • Hvordan ændrer vores omverden sig og hvorfor er det vigtigt?
  • Fremtidens organisation
  • Agil ledelse, værdier og principper
  • Introduktion til Scrum og andre agile metoder
  • Hvordan opnår man forudsigelighed i agil planlægning
  • Salg og kontrakter i agile sammenhænge
  • Agile leverancer udenfor softwarebranchen.

Program for kursets anden dag

  • Ledelsesparadigmet – Fra micro management til selvledelse
  • Hvordan agile og traditionelle metoder kan blandes, og hvorfor er det nødvendigt
  • Stakeholder management, kommunikation, involvering og feedback-kultur
  • Hvordan man implementerer og understøtter en agil transformation
  • Ledelsesrollen i agile organisationer og projekter
  • Hvor er jeg i min egen udvikling og ledelsesstil?

________________________________________________

Kursets underviser tager hånd om din læring!

For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at du efter kurset let kan bruge dine nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor du er – så du nemt kan skabe endnu større værdi for dig selv og for din arbejdsplads.

Tilmeld dig, og få et gratis e-kursus!

Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille e-kursus ”Få større udbytte af dine kurser”. Med kurset får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.

Skal vi skræddersy et kursus til jer?

Christel er kundechef hos Aros Business Academy. Hun tager sig af at designe skræddersyede kurser og forløb til vores mange kunder, så deres ledere og medarbejdere kan blive endnu skarpere. Tag endelig fat i hende, hvis du har en forespørgsel. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info. christel@arosbusinessacademy.dk  Direkte: 3175 2054

Underviser hos Aros Business Academy. Thommas

Thommas

Thommas er en af landets førende eksperter i agil ledelse. Han har arbejdet med ledelse og projektledelse indenfor både traditionelle og agile metoder hos bl.a. InnoScan, Vestas og Terma. Han har en baggrund som officer i hæren og er uddannet maskiningeniør og er dertil certificeret underviser og træner i bla. IPMA-B, PRINCE2, SAFe og Scrum.

Baseret på tyve års erfaring som leder, konsulent, coach og underviser stræber Thommas efter at skabe motivation, forståelse og sammenhæng i organisationer og teams.

Han kan lide at udfordre tankegange og overbevisninger, så deltagerne får en dybere og mere perspektiveret forståelse af den virkelighed, som de arbejder i. Det er vigtigt for Thommas, at hans kursister både får nogle konkrete teknikker og noget overordnet inspiration med hjem.

thommas@arosbusinessacademy.dk

Fuld profil

Pris

Skræddersyet kursus afholdt hos jer!

Kontakt os og få et tilbud

Kurset vil blive skræddersyet efter jeres behov og tilpasset efter, hvor mange I ønsker at deltage.

Ny dato på vej

Er du interesseret i dette kursus?

Kontakt os, og hør om mulige datoer

Kursuskategorier

Loading