calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Internt kursus: Neuromarketing:
Sådan kommer du i gang

Har I drukket Coca-Cola, købt Nike-sneakers eller sendt mails fra Microsoft Outlook? Så har I været udsat for neuromarketing. Tag på kursus, og lær, hvordan neurovidenskaben kan hjælpe jer med at ramme plet hos jeres forbruger eller kunde. Metoderne er så effektive, at neuromarketing er forbudt i Frankrig!

På kurset lærer I:

  • De nyeste og mest præcise metoder og teknikker til kortlægning af forbrugeradfærd
  • Hvordan vores hjerner bearbejder sanseindtryk – og hvad I kan bruge det til
  • At fange forbrugerens opmærksomhed via forskellige typer stimuli, så I vinder den hårde kamp om deres opmærksomhed!
  • Hvordan I udløser en følelsesmæssig reaktion i forbrugeren – til jeres fordel
  • Hvordan vores hjerner reagerer på brands – både positivt og negativt
  • Hvordan fremtidens markedsføring med neuromarketing ser ud!
97,9 %

af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.

Pris

Skræddersyet kursus afholdt hos jer!

Kontakt os og få et tilbud

Hvem bør deltage?

Dette kursus i neuromarketing er målrettet jer, der arbejder med salg, markedsføring og/eller branding, og som er klar til at prøve kræfter med fremtidens datadrevne markedsføring!

Case: Lay’s chips ser mindre syndige ud og sælger mere

Da Lay’s chips skiftede udseende fra glittet chipspose til beige og mat design, steg deres chipssalg. De fandt ud af, at den traditionelle skinnende indpakning med et billede af chips stimulerede det sted i hjernen, der skaber frygt og skyldfølelse hos forbrugeren – ikke lige det bedste udgangspunkt for forbrug. Den matte beige pose med samme billede af chips havde dog ikke samme effekt i hjernen. Så da de skiftede til den brune pose, ja, så steg salget. På kurset finder vi jeres brune pose!

Case: Campbell’s salg stiger med 12 %

Den ikoniske suppeproducent Campbell’s har brugt neuromarketing-teknikker til at øge deres salg med 12%! Via eye-tracking og EEG-scanninger fandt de ud af, at de skulle erstatte billedet af en ske med et menneskeansigt på dåsen. Derudover testede de, at de skulle tilføje en lækker duft til selve indholdet. De gjorde deres logo mindre og ændrede skrifttype og -farve. Fælles for alle disse ændringer var, at de fik dåsen til at sidde meget bedre fast i forbrugerens hukommelse – og det kunne ses på salget! I sælger måske ikke suppe, men mon ikke I også gerne vil huskes lidt bedre for alle de fede ting, I kan?

Case: Gammel vin på gamle flasker giver penge i kassen

I tror måske, at I har vinpræferencer, men i virkeligheden har I nok nærmere etiketpræferencer. Det smarte er, at I alligevel føler, at I ved noget om vin og tager en selvstændig beslutning på baggrund af jeres gode smag. Forsøget ser sådan ud: I ser et billede af en vinflaske – I smager på vinen – I bliver bedt om at prissætte vinen. Med neuromarketing kan vi se, at hvis en vinetikette har et klassisk og gammeldags look, vil I være tilbøjelige til at betale mere for vinen. Selvom I smager på samme vin gennem et helt forsøg, får klassisk udseende etiketter jer til at bedømme vinen som mere værdifuld end etiketter med et moderne look. Resultat: Smag er sekundær, når vi samtidig udsættes for visuelle stimuli – hvordan kan I skrue på jeres visuelle identitet?

Microsoft, Coca-Cola og HTH Køkkener gør det allerede

Neuromarketing er ikke en ny sci-fi-teknologi, vi ikke ved noget om. Neuromarketing findes overalt omkring os, og mange virksomheder har for længst budt det velkommen med stor succes. Store virksomheder som Microsoft, Google, Coca-Cola, Ebay, Hyundai, Facebook, Ericsson, PornHub, Ikea og Disney bruger det allerede, og i Danmark har HTH Køkkener og Nordic Living gjort brug af teknologien. Men neuromarketing er ikke kun for store virksomheder. På kurset tager vi udgangspunkt i, hvordan neuromarketing virker i en dansk kontekst for jer og jeres virksomhed.

Du kommer foran med eye-tracking og EEG

På kurset bliver I introduceret for neuromarketings mest effektive værktøjer. I lærer, hvordan I kan bruge eye-tracking-teknologi til produktudvikling, og hvordan EEG (elektroencefalografi) kan måle, om jeres målgruppe overhovedet orker at interagere med jeres produkt, eller om det snarere får dem til at tænke på indkøbslister og vasketøj. Metoderne har langt større præcisionsgrad end de fokusgrupper og spørgeskemaer, som ellers er udbredt i branchen. Med neuromarketing tager I et vigtigt skridt forbi jeres konkurrenter i kampen om jeres forbrugers opmærksomhed og engagement!

Så effektivt, at det er forbudt i Frankrig!

Neuromarketing er så uhyre effektivt, at det er forbudt at bruge i Frankrig. Neuromarketing fungerer nemlig som en brille, der gør jer i stand til at se mønstre i den “irrationelle” forbrugeradfærd. Dermed får I effektivt fremmet jeres brand og jeres salg med hidtil usete resultater, og I gør det uden at folk lægger mærke til det. Derfor taler vi på kurset om de etiske retningslinjer for brugen af neuromarketing, så I med god samvittighed kan give jer i kast med en ny neuromarketingstrategi efter kurset.

Jeres udbytte

  • Viden om neuromarketing: I får et indblik i de videnskabelige teknikker, der ligger til grund for neuromarketing og som er jeres evidensbaserede garanti for, at det virker.

  • Værktøjer til bedre salg/branding: I lærer, hvordan I kan operationalisere de videnskabelige indsigter til din salgs- eller branding-virkelighed og hvilke værktøjer, der er mest effektive - og hvorfor.

  • Bedre resultater: I opnår ultimativt bedre resultater med jeres salg, din branding og/eller jeres marketing med neuromarketings knivskarpe redskaber og indsigter - og det giver pote!

Virksomheds udbytte

  • Medarbejdere med viden om neuromarketing: Virksomheden får medarbejdere med den nyeste viden om neuromarketing, som virksomheden kan bruge til at inspirere den samlede salgs-, marketing- eller brandingindsats og sørge for, at I holder jer i front.

  • Nye tilgange til salg/branding: Arbejdspladsen får en fantastisk mulighed for at udforske nye tilgange til jeres salgs- og marketingstrategier. Det betyder, at I får et meget større spillerum, når I skal planlægge jeres kampagner eller indsatser i fremtiden.

  • Bedre bundlinje: Når jeres marketing, salg eller branding rammer dirkete i bulls eye, kan det ses lige der, hvor det skal - på bundlinjen.

Program dag 1

  • Introduktion til neuromarketing
  • Neuromarketings teknikker – fordele og ulemper ved hver teknik
  • Biometrics vs. neurometrics
  • Introduktion til hjernen – kort, godt og pædagogisk
  • Hvorfor er vores beslutninger primært irrationelle?
  • Liking vs. wanting

Program dag 2

  • Betydningen af visuelle sanseindtryk
  • Opmærksomhedstyper: bottom-up vs. top-down
  • Hvordan I udløser og måler forbrugerens emotionelle respons
  • Hvad kan EEG (elektroencefalografi) fortælle om vores præferencer?
  • Approach vs. Avoidance
  • Brands på hjernen!
  • Neuroetik og fremtidsperspektiver
  • Hvad er de etiske retningslinjer for brugen af neuromarketing?

mini mba, steen hildebrandt

Kursets underviser tager hånd om din læring!

For os handler alting om, at I får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at I efter kurset let kan bruge dine nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor I er – så I nemt kan skabe endnu større værdi for dig selv og for din arbejdsplads.

Tilmeld dig, og få et gratis e-kursus!

Når I tilmelder dig dette kursus i neuromarketing, sender vi jer vores lille e-kursus ”Få større udbytte af dine kurser”. Med kurset får I enkle tips til, hvordan I får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle jeres fremtidige kurser.

Skal vi skræddersy et kursus til jer?

Christel er kundechef hos Aros Business Academy. Hun tager sig af at designe skræddersyede kurser og forløb til vores mange kunder, så deres ledere og medarbejdere kan blive endnu skarpere. Tag endelig fat i hende, hvis du har en forespørgsel. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info. christel@arosbusinessacademy.dk  Direkte: 3175 2054

Underviser hos Aros Business Academy, Marie Wengler

Marie

Marie er adfærdskonsulent med flere års erfaring fra konkrete opgaver i både større og mindre virksomheder. Hun er uddannet i kognition og kommunikation fra Københavns Universitet og er solidt forankret i sociologien. Derfor ved hun lige præcis, hvad der driver mennesker og forbrugere, og hvordan du kan bruge denne viden til din fordel.

Til dagligt driver Marie sit eget adfærdsbureau og arbejder som foredragsholder indenfor forskellige emner relateret til menneskelig adfærd.

marie@arosbusinessacademy.dk 

Foto: Gregers Tycho

Fuld profil

Få et tilbud!

Ring til os på 70 278 279, eller skriv til info@arosbusinessacademy.dk.
Så finder vi sammen ud af forløbet, varigheden og prisen så det passer til jeres behov.

Kursuskategorier

Loading