Hvad er superintelligens? Den oprindelige definition og Trumps nye “Super Intelligence”

Superintelligens (engelsk: superintelligence) betegner oprindeligt en intelligens, der langt overgår menneskers på stort set alle områder – ikke bare i skak eller kodning, men i videnskab, strategi, kreativitet og sociale færdigheder. Sådan en eksisterer ikke i dag. Alligevel har USA’s præsident Donald Trump netop besluttet, at amerikanske myndigheder fremover skal kalde al AI for “Super Intelligence”. Forvirret? Det er du ikke alene om.

Her får du den oprindelige definition af superintelligens, forskellen på AI, AGI og ASI, og en gennemgang af Trumps nye – og indtil videre noget mystiske – brug af begrebet.

Hvad er superintelligens? Den oprindelige definition

Den mest citerede definition stammer fra den svenske filosof Nick Bostrom, der i bogen Superintelligence: Paths, Dangers, Strategies (2014) beskriver superintelligens som et intellekt, der i høj grad overgår menneskers kognitive formåen på stort set alle områder af interesse.

Læg mærke til de tre afgørende elementer:

• “I høj grad” – ikke lidt bedre end eksperter, men markant bedre.
• “Stort set alle områder” – ikke kun i snævre opgaver som skak, billedgenkendelse eller proteinfoldning.
• “Kognitiv formåen” – det handler om tænkning, ikke om hurtigere regnekraft alene.

Bostrom skelner mellem tre former: hastighedssuperintelligens (tænker som et menneske, bare langt hurtigere), kollektiv superintelligens (mange mindre intelligenser, der samlet overgår mennesket) og kvalitativ superintelligens (tænker grundlæggende klogere).

Idéen er ældre end Bostrom

Allerede i 1965 beskrev den britiske matematiker I.J. Good – der arbejdede sammen med Alan Turing under krigen – en “ultraintelligent maskine”, der kunne designe endnu bedre maskiner. Resultatet ville ifølge Good blive en intelligenseksplosion, og den første ultraintelligente maskine ville være den sidste opfindelse, menneskeheden behøvede at gøre. Det er den tankegang, der senere blev kendt som “singulariteten”.

AI, AGI og ASI: de tre niveauer

Nutidens generative AI og agentiske systemer er imponerende, men de er stadig ujævne: De kan bestå svære eksamener og skrive kode i verdensklasse – og så snuble over simple opgaver eller opfinde fakta med fuld selvtillid. Læs mere om de teknologier, der findes i dag, i vores guides til generativ AI og agentic AI.

Fra filosofi til forretning: superintelligens som mål

I mange år var superintelligens primært et emne for filosoffer og sikkerhedsforskere. Det har ændret sig. Flere af de største AI-virksomheder taler nu åbent om superintelligens som deres mål: OpenAI-direktør Sam Altman har skrevet om vejen mod superintelligens, Meta oprettede i 2025 enheden Meta Superintelligence Labs, og OpenAI’s tidligere chefforsker Ilya Sutskever stiftede i 2024 selskabet Safe Superintelligence Inc.

Samtidig er modstanden vokset. I oktober 2025 offentliggjorde Future of Life Institute et “Statement on Superintelligence”, underskrevet af blandt andre AI-pionererne Geoffrey Hinton og Yoshua Bengio, der opfordrer til et forbud mod at udvikle superintelligens, indtil der er bred videnskabelig enighed om, at det kan gøres sikkert og kontrolleret, og stærk opbakning i befolkningen.

Trumps “Super Intelligence”: den nye definition

Og så til det, der har fået mange til at klø sig i nakken. Ved FN’s generalforsamling den 22. september 2026 meddelte Donald Trump, at amerikanske dokumenter fremover skal bruge det “langt mere præcise” udtryk super i stedet for artificial. Begrundelsen: Ordet “artificial” får teknologien til at lyde falsk – og det er den ikke, mente præsidenten.

Den 29. september 2026 fulgte en præsidentiel bekendtgørelse (executive order). Ifølge Det Hvide Hus’ faktaark og Nextgov betyder den blandt andet, at:

• Føderale myndigheder skal erstatte “Artificial Intelligence” og “AI” med “Super Intelligence” og “SI” i officiel korrespondance, kommunikation, på hjemmesider, i rapporter og i politiske dokumenter.
• Præsidentens rådgiver for videnskab og teknologi har 60 dage til at foreslå en egentlig lovtekst, der definerer Super Intelligence – herunder om begrebet skal ændre, udvide eller erstatte den juridiske definition af AI.
• Samme dag underskrev en række tech-topchefer – blandt andre fra Google, Anthropic, Meta, OpenAI, xAI og Nvidia – en frivillig “White House Accord on Super Intelligence” med principper om interne kontroller, uafhængige audits og flere lag af gennemgang.

Hvorfor er Trumps definition så mystisk?

Fordi den – indtil videre – ikke er en definition. Bekendtgørelsen beskriver Super Intelligence i rosende vendinger som teknologi, der frigør nye former for menneskelig kreativitet, men den definerer ikke, hvad der adskiller SI fra AI. Det skal først på plads, når lovforslaget kommer.

Forskellen til den oprindelige betydning er markant:

Reaktionerne har været delte. Nvidias Jensen Huang har taget begrebet til sig, mens den demokratiske senator Mark Warner har kaldt omdøbningen virkningsløs: At ændre navnet ændrer ikke ved de reelle risici. Andre peger på et mere praktisk problem: Når “superintelligens” bruges om hverdagens chatbots, bliver det sværere at tale præcist om det, begrebet oprindeligt advarede imod.

Hvad betyder det for danske virksomheder?

På kort sigt: ikke ret meget. Bekendtgørelsen gælder amerikanske føderale myndigheder, og i EU er det fortsat AI-forordningens begreber og krav, der gælder – herunder kravet om AI-kompetencer hos medarbejderne.

Men tre ting er værd at tage med:

1. Forvent begrebsforvirring. Leverandører og konsulenter vil bruge “SI” og “superintelligens” i markedsføringen. Spørg altid: Hvad kan systemet konkret?
2. Sproget former politikken. Hvordan USA definerer SI, kan få betydning for regulering, eksportregler og indkøb – og dermed for de værktøjer, I bruger.
3. Kompetencer slår buzzwords. Organisationer, der forstår, hvad AI faktisk kan og ikke kan, træffer bedre beslutninger – uanset hvad teknologien hedder i Washington. Læs også vores guide til AI-begreber, du faktisk bør kende.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er superintelligens?

Superintelligens er oprindeligt et begreb for et hypotetisk intellekt, der i høj grad overgår menneskers kognitive formåen på stort set alle områder. Definitionen er især kendt fra filosoffen Nick Bostroms bog Superintelligence fra 2014.

Findes superintelligens i dag?

Nej. I den oprindelige betydning findes superintelligens ikke. Nutidens AI-systemer er stærke inden for mange opgaver, men overgår ikke mennesker på stort set alle områder.

Hvad er forskellen på AGI og superintelligens?

AGI (generel kunstig intelligens) betegner AI på niveau med mennesker på tværs af de fleste kognitive opgaver. Superintelligens (ASI) betegner AI, der langt overgår mennesker på stort set alle områder.

Hvad er Trumps definition af Super Intelligence?

I en bekendtgørelse fra 29. september 2026 pålagde Donald Trump amerikanske føderale myndigheder at bruge Super Intelligence (SI) i stedet for Artificial Intelligence (AI). En egentlig juridisk definition skal foreslås inden for 60 dage.

Hvorfor vil Trump omdøbe AI til Super Intelligence?

Ifølge Trump får ordet artificial teknologien til at lyde falsk, mens super bedre afspejler teknologiens muligheder og USA’s ambition om at være førende.

Hvordan bliver jeg klogere på AI?

Aros Business Academy udbyder Mini MBA i Artificial Intelligence, der giver det strategiske overblik over AI, og et kursus i AI-agenter og automatisering, hvor du lærer at bygge løsninger i praksis.

Kort sagt

Superintelligens betød – og betyder i forskningen stadig – en intelligens, der langt overgår menneskets. Trumps “Super Intelligence” er derimod et nyt navn for den AI, vi har i dag, og hvad det præcist kommer til at dække, ved ingen endnu. Den bedste forsvarsmekanisme mod begrebsforvirringen? At vide, hvad teknologien faktisk kan.