Derfor lægger påskeharen æg (og 5 andre pænt underlige påskehistorier)

Lad os være ærlige: Påskens traditioner er lidt noget rod
(men de er også ret hyggelige).

Jeg mener … vi har en hare, der lægger chokoladeæg, gule kyllinger på bordet, malede hønseæg, gækkebreve med prikker, og så spiser vi lam og triller æg ude på græsplænen.

Påsken er et godt gadekryds af gamle traditioner kombineret med lidt fri fantasi.

Herunder har vi samlet 6 mundrette portioner påskeviden, du henkastet kan lade falde under påskemiddagen.

1. Påskeharen er et ældgammelt symbol for frugtbarhed og forår

Påskeharen er ikke bare en nuttet tradition – den trækker tråde langt tilbage i historien. Allerede før kristendommen var haren et symbol på frugtbarhed.

En germansk frugtbarhedsgudinde ved navn Eostre forbindes ofte med haren, som ifølge nogle kilder var hendes hellige dyr. Det er også herfra, det engelske ord for påske – Easter – stammer.

Sjovt nok peger nogle også på en sproglig forbindelse mellem Eostre og østrogen – det kvindelige kønshormon, der netop er tæt knyttet til frugtbarhed.

2. Derfor lægger påskeharen æg!

Eller… det gør den jo ikke. Men forklaringen er faktisk ret enkel: Æg er et symbol på nyt liv, og det er haren også (den kan blive gravid, mens den er gravid – vildt, ik?).

Så i stedet for at vælge, blandede man de to ting sammen. Og sådan fik vi en hare, der gemmer chokoladeæg æg i haven. Det giver måske ikke biologisk mening, men det giver perfekt påske-mening.

3. Derfor er der kyllinger overalt i påsken!

Kyllingerne er faktisk nogle af de mest logiske i hele påskerodet. De kommer jo direkte fra æg – og æg er et gammelt symbol på nyt liv og forår. Derfor passer kyllinger perfekt ind som en slags “bevis” på, at livet er vendt tilbage efter vinteren.

Så hvor påskeharen er lidt opfundet, er kyllingerne mere naturens egen forklaring: Æg → kylling → nyt liv.

Og så hjælper det selvfølgelig også, at de er latterligt cute.

4. Men hvorfor triller (og maler) vi så også æggene?

Det virker måske lidt mærkeligt… hvorfor ikke bare spise dem?

En del af forklaringen er, at det i kristendommen symboliserer stenen foran Jesu grav, som blev rullet væk. Når ægget triller, minder det altså om, at noget lukket åbner sig – og nyt liv kommer frem.

Men der er også en mere jordnær forklaring: Når man havde rigtig mange æg efter fasten, skulle der jo findes på noget at lave med dem. Så man begyndte at male dem i flotte forårsfarver og lege med dem – trille dem og se, hvis æg kunne holde længst.

Og pludselig havde man både en tradition … og en leg.

5. Og hvorfor var det lige, at vi spiser lam (og sild) i påsken?

Traditionen med lam kommer fra en gammel jødisk højtid, hvor man spiste lam som symbol på beskyttelse. Senere i kristendommen bliver Jesus kaldt “Guds lam” – og så blev lam en del af påsken der også.

Men hvis man skal forklare det lidt mere jordnært: Midt i alle chokoladeæg, påskeharer og kyllinger var der engang én, der tænkte: “Skal vi ikke også have noget rigtigt mad?”

Og så blev det lam.

Så ja, det er et gammelt symbol, men … også en ret god undskyldning for en lækker påskemiddag. Og hvis du nu tænker “hvad så med sild og snaps?”, så er vores svar lige så godt som dit.

6. Gækkebreve: Prank-kultur anno 1600

Oprindeligt kommer traditionen af at “gække” – altså narre hinanden. Man sendte små beskeder eller vintergækker for at drille lidt i foråret. Senere blev det til breve med rim og prikker … og en meget god undskyldning for chokolade.

I dag handler det mest om bedsteforældre, der slet ikke kan regne ud, hvem der har sendt gækkebrevet, hvor navnet står med to prikker, mens deres eneste barnebarn, Bo, sidder ved siden af og hører på det ene horrible bud efter det andet. “Kunne det være Marianne? Jens-Jørgen? Karen-Marie? Nej, vent, det må være Torben!”

Rigtig god påske!

Må din snaps være kold, dit lam nuttet (eller mørt), dit æg flot malet – og dine gækkebreve umulige at gætte.

Se vores cirka 2 milliarder kurser og uddannelser her →