calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Aros Salgslederuddannelse

Gå fra at være menige sælgere til salgschefer med gennemslagskraft på vores knivskarpe salgslederuddannelse!

Salgslederuddannelsen giver jer hele pakken!

  • Ny ambitiøs og professionel salgsstrategi
  • Teamsammensætning – skab vinderteams, der når jeres salgsmål
  • Motiverende og inspirerende fremtræden over for jeres team
  • Salgsbudgettets kunst
  • MBTI-analysen som kompetence i ledelsen af teamet
  • Interviewteknik – rekrutér de rette folk
  • Træning i at lede møder, der inspirerer – både team- og tavlemøder
  • Målopfølgningssamtaler, der virker
  • Den svære samtale med sælgeren, der ikke performer.
97,9 %

af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.

Hvem bør deltage på denne uddannelse?

Uddannelsen er for en bred vifte af brancher – værktøjerne kan anvendes, hvad enten der er tale om face2face-, tele-, eller løsningssalg. I er typisk nye salgsledere eller teamets bedste sælgere, der står på tærsklen til en forfremmelse.

 

Bliv skarp på jeres salgsteam og jeres lederrolle!

En af salgslederens vigtigste styrker er at kende både sine egne og sit salgsteams styrker og svagheder. Dem arbejder vi med at finde frem til i løbet af uddannelsen gennem MBTI-analysen. Med MBTI-analysen som fortroligt ledelsesværktøj får I indgående kendskab til jeres egne lederroller samtidig med, at I kan bruge det til at opnå indgående forståelse for jeres egne teams dynamikker og motivationsfaktorer.

I kommer hele vejen rundt på vores salgslederuddannelse

Vi foreslår et forløb, hvor uddannelsen er opbygget over to moduler og en eksamen. Modul 1 består af tre kursusdage, og modul 2 består af to kursusdage. Mellem de to moduler har I rig mulighed for at begynde at bruge jeres nye salgsledelsesstrategi!
Modul 1 – 3 dage: I udformer en personlig handleplan, som I kan prøve kræfter med inden modul 2
Modul 2 – 2 dage: Undervisningen intensiveres omkring jer som ledere og jeres personlige ledelsesværktøjer
Afsluttende eksamen: Her får I lov at demonstrere jeres nye evner som salgsledere foran jeres underviser. Herefter får I papir på jeres kompetencer. Det er frivilligt, om I vil afslutte med eksamen, eller I blot vil have et diplom på, at I har taget Aros Salgslederuddannelse.

Modul 1: Skab jeres personlige salgslederrolle

Dette modul tager udgangspunkt i jeres rolle som salgsleder. Gennem MBTI-analysen og jeres egne forventninger til, hvordan I vil være salgsledere, definerer vi rammen omkring jeres lederroller. Vi gennemgår de forskellige ledelsesprincipper, I behøver for at kunne lede et effektivt team, afholde succesfulde møder og målopfølgningssamtaler. I får desuden redskaberne til at kunne sætte jeres egne vinderteams bl.a. gennem skarpe interviewteknikker. Undervisningen er opbygget omkring praktiske øvelser og cases, så I efter modul 1 kan kickstarte jeres nye lederrolle i jeres hverdag.

Når vi afslutter modul 1, får I nogle relevante øvelser, I skal løse inden modul 2, som træner jeres nye kompetencer. Modul 1 er bygget til at give jer tre fulde kursusdage!

Modul 2: Strømlin jeres salgslederprofil

Vi tager afsæt i de øvelser, I har færdiggjort mellem modulerne og i jeres erfaringer med de nye værktøjer. På den måde tuner vi jer ind på, hvad der skal til for, at I kan udfolde jeres fulde potentiale som salgsledere. Vi tager desuden fat på nogle mere tekniske aspekter af salgslederrollen, og vi arbejder med at lægge et realistisk salgsbudget og en tilsvarende salgsstrategi. På den måde kan I tage teten som en kompetent teamleder, der sikrer, at I kommer succesfuldt i mål med jeres salg!

Modul 2 er praktisk orienteret og primært opbygget omkring casearbejde i grupper og plenum. Modul 2 er byget til at give jer to fulde kursusdage!

Opbygningen af modulerne er blot en skitse af, hvad vi mener en salgslederuddannelse bør indholde, og vi kan derfor opbygge og ændre forløbet så det bliver skræddersyet efter jeres behov.

Afsluttende eksamen

Ca. 2-4 uger efter uddannelsen vil der være en afsluttende eksamen, hvor I bliver bedømt på jeres færdigheder som salgsleder, og efter vellykket eksamen får I papir på jeres salgslederkompetencer. Eksamen er frivillig, så hvis I ikke ønsker at tage den, vil I modtage et diplom på, at I har gennemført Aros Salgslederuddannelse.

Det var et rigtig godt kursus. Budskabet blev leveret på underholdende men kompetent vis, og teorien var hængt op på meget relevante cases. Kurset får stor indflydelse for mit fremtidige arbejdsliv.

Peter Frank - Telenor

Kurset havde en super kvalitet og en rigtig god underviser! Det var fedt vi ikke var flere på holdet, hvilket gav plads til ekstra fordybelse og øvelser. Mine nye evner vil få rigtig stor indflydelse på mit daglige arbejde fremover.

Ricco Risager Nielsen - Inu:it

Det er helt utroligt, hvordan alle AROS’ undervisere formår at sætte sig ind i andre virksomheder og medarbejderes udfordringer. De tilpasser deres undervisning til lige præcis vores behov. 3. kursus i træk med AROS har bestemt ikke skuffet!

Louise Bruun Christensen - Copenhagen Business School

Dit udbytte

  • I lærer, hvad det vil sige at være en kompetent leder på alle fronter, og I bliver dygtige til at lede over hele linjen - teamsammensætning, medarbejderudvikling og udvikling af strategi

  • I får redskaber til at gøre jeres personlige salgssucces til et ledelsesværktøj, som I kan bruge til at udvikle på jeres eget salgsteam

  • I bliver grundigt indført i MBTI-analysen, så den bliver en hel naturlig del af jeres hverdag som ledere. I bliver fortrolige med, hvordan I kan bruge MBTI-analysen til at udvikle jer selv og jeres team mest optimalt.

Din arbejdsgivers udbytte

  • På kurset udvikler I en salgsstrategi i tæt sparring med underviseren, som strømlines jeres konkrete behov. Efter uddannelsen vil I være godt i gang med at udvikle jer mod nye salgssucceser!

  • Jeres virksomhed får nye salgsledere, der både ved, hvad det vil sige at være en god sælger, men som også er knivskarp på de nyeste ledelsesværktøjer

  • Jeres arbejdsplads får en ekspert i MBTI-analysen, som gennem sparring og vejledning kan sørge for, at hele virksomheden får glæde af den nye kompetence.

Uddannelsens underviser tager hånd om jeres læring!

For os handler alting om, at I får en positiv forandring ud af uddannelsen! Derfor spørger vi ind til jeres forudsætninger og behov før forløbets start. Efter endt uddannelse sørger underviseren for, at I let kan bruge jeres nye redskaber og jeres nye viden der, hvor I er.

Tilmeld jer uddannelsen, og få en gratis miniguide!

Når I tilmelder jer denne uddannelse, sender vi jer vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får I enkle tips til, hvordan I får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle jeres fremtidige kurser.

Skal vi skræddersy en uddannelse til jer?

Vi afholder hver dag skræddersyede kurser og uddannelser ude hos kunderne. Og vi vil også rigtig gerne hjælpe jer! Tag en snak med os på tlf. 70 278 279 eller skriv til uddannelseschef Anders Rosenlund på ar@arosbusinessacademy.dk. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info.

Vores underviser Signe er den supersælger, du drømmer om at blive.

Signe

Signe har mange års erfaring inden for flere aspekter af salgsbranchen. Hun er en dygtig underviser, der underviser målrettet efter langsigtede virksomhedsværdier og vækst. Hun har mere end 10 års erfaring som salgsleder i et antal større danske virksomheder.

Som salgsleder har hun bl.a. præsteret vækst i kundebasen over to år på 75% med en øget kundetilfredshed på 25%. Foruden at være erfaren salgsleder har hun også arbejdet med telemarketing, kundeservice, forhandling og løsningssalg, og har derfor prøvet udfordringer, teorier og løsninger på egen krop.

Hun har i løbet af sin karriere udviklet flere værktøjer, der viser sig succesfulde, når den klassiske salgsteknik ikke slår til.

Fuld profil

Kursuskategorier

Loading