Bliv projektleder på 6 intensive dage! Vi har skruet et program sammen, hvor du får alle de bedste værktøjer til at STYRE og LEDE dine projekter sikkert i mål. Og hele projektlederuddannelsen får du for kun 19.750 kr. ekskl. moms.
Hvem bør deltage på Den Intensive Projektlederuddannelse?
Projektlederuddannelsen henvender sig til dig, der fungerer som projektleder – hvad enten projekterne fylder hele din arbejdstid, eller de er en del af dine arbejdsopgaver. Den henvender sig til alle brancher og alle typer af projekter. Du kan arbejde i offentlige eller private virksomheder og være:
Kommende projektleder
Ny projektleder
Projektleder, der vil have bedre værktøjer og fintunet dine teamlederkompetencer
Vores undervisere har kørt et hav af projekter i det virkelige liv. De ved derfor, hvad der virker i praksis, og hvilke værktøjer der er essentielle for, at du kan lykkes. Sammen med dem har vi skruet denne projektlederuddannelse sammen, så du ikke behøver at bruge mere tid end nødvendigt for at blive en knivskarp projektleder.
Hvert af de seks moduler består af:
Cirka 15 siders læsning
En undervisningsdag, kl. 9-17
3-4 individuelle øvelser.
Projektlederuddannelsen slutter med en skriftlig opgave, som består af besvarelserne på de øvelser, du har lavet igennem forløbet. Ønsker du ikke at tage eksamen, får du et diplom på, at du har gennemført Den Intensive Projektlederuddannelse fra Aros Business Academy. Og hvis du har ambitioner om en international anerkendt certificering, ruster Den Intensive Projektlederuddannelse dig også til at tage en IPMA Certificering på niveau D!
En projektlederuddannelse, der er mere end bare til pynt
Den Intensive Projektlederuddannelse ser selvfølgelig godt ud på dit CV og din LinkedIn-profil. Mendet skal helst ikke være derfor, du tager uddannelsen. Uddannelsen handler ikke om at komme til at se bedre ud, men om rent faktisk at blive en bedre version af sig selv i rollen som projektleder. Et valg som både du, dit team og din arbejdsgiver vil blive glade for.
Derfor fejler 8 ud af 10 projekter
Slut med kuldsejlede projekter!
Dårligt ledede projekter koster hvert år danske virksomheder og danske skatteydere milliarder af kroner! Nogle af projekterne bliver startet på et forkert grundlag. Nogle af projekterne mangler styring og overskrider budgetterne, uden nogen opdager det. Andre af projekterne har sat et forkert team. Og rigtig, rigtig mange af projekterne kuldsejler, fordi projektlederen ikke træder i karakter som leder, og hverken formår at motivere, sætte grænser, sikre overholdelse af deadlines eller videreformidle selve visionerne med projektet.
Alle disse faldgruber lærer vi dig at styre uden om på projektlederuddannelsen.
En projektlederuddannelse uden dikkedarer
Undervisningen på de seks moduler er opbygget omkring opgaveløsning, casearbejde og øvelser, og den er designet til at udfordre dig mest muligt i rollen som projektleder. I løbet af projektlederuddannelsen går vi benhårdt til din rolle som projektleder, og du får derved trænet din lederadfærd og facilitatorrolle, så du ved, hvad det vil sige at skabe samarbejde, succes og målbevidsthed under pres.
For at ruste dig bedst muligt som projektleder, vil en del af kursusdagene være formet omkring et projekt, der kræver skarpe projektlederkompetencer og snarrådighed at få sikkert i land. På den måde får du indblik i projektarbejdets underliggende strukturer fra første parket, så du virkelig opnår fuld forståelse for avanceret projektstyring.
På den måde bliver du en stærk frontfigur for den fremtidige projektledelse i din organisation!
Den Intensive Projektlederuddannelse har været et supergodt uddannelsesforløb, og jeg ved, at uddannelsen vil få stor betydning for mig fremover. Konkret fagligt har jeg især fået indblik i sammenhængen mellem et projekt og projektlederens rolle, og generelt går jeg hjem med en masse brugbare værktøjer. De to undervisere var begge rigtig gode, og for mig gør det klart en forskel, at de underviser på baggrund af så meget erhvervserfaring, som tilfældet er.
Dina Christensen - Ekstra Bladet
Fantastisk undervisningsforløb, som jeg forventer, vil højne kvaliteten af mit arbejde. Underviserne var inspirerende – de formidlede stoffet på en letforståelig måde, og deres tilgang til undervisningen var positiv og humoristisk.
Steen Jeffers - Flyverhjemdistriktet
Jeg har på uddannelsen oplevet en uddannelse af høj kvalitet. Underviserne udmærkede sig ved stor praktisk såvel som teoretisk viden om projektledelse, og de var dygtige til at facilitere den dynamiske, faglige dialog. Fokus har især været på praktiske værktøjer og på brugen af disse. Jeg har fået klart bedre overblik over, hvilke værktøjer der er relevante for mig som projektleder, og i den systematiske brug af disse. Uddannelsens ledelsesmodul har lært mig meget om, hvem jeg selv er, og hvordan man som leder kommunikerer med de forskellige personligheder, der kan optræde i en projektgruppe. Alt i alt kan jeg konstatere, at uddannelsen vil gøre mig til en bedre projektleder.
Brian Gram - Midtconsult
Kursets kvalitet var helt i top med en meget god underviser og en effektiv og venlig administration.
Bo Michael Brun - Lenovo Denmark ApS
Det var et super godt forløb med en meget kompetent underviser. Jeg har specielt lært at strukturere og opbygge mit arbejde samt lave effektive analyser. Jeg er sikker på, at jeg kan bruge kurset i min hverdag til at skabe bedre resultater.
Lars Johannes Nielsen - Landbrug & Fødevarer
Jeg har fået masser af nye styringsværktøjer og indsigt i teamdynamikker med hjem. Den nye teori giver mig mere struktur og overblik i hverdagen. Underviseren var super kompetent, og han var i stand til at sætte sig i vores sted – forklaringer og teori omsat til praktiske eksempler fungerede rigtig godt.
Anja Lindgaard - Ole Nonbye A/S
Vores underviser har været helt fremragende til at koble teori sammen med praksis. Det har gjort det meget let at gennemskue, hvordan man kan tage stoffet med hjem og bruge i det daglige. Uddannelsen vil have stor indflydelse på mit mind set omkring projekter, og hvordan jeg griber dem an - helt fra start til slut.
Sanne Anthonsen - Flexo Wash ApS
Uddannelsen vil have rigtig stor indflydelse på mit arbejde. Var på helt bar bund inden, så har fået en masse håndgribelige værktøjer, som jeg skal bruge i det daglige.
Rene Mortensen - Inkpro
Dit udbytte
Du får lagt et solidt fundament for en fremtidig projektlederpraksis, som du kan blive ved med at vende tilbage til og trække på under hele din karriere.
Du bliver indført i avanceret projektstyring og de tilhørende projektstyringsværktøjer, så du er rustet til at håndtere alle faser i projektarbejdet og kan afværge diverse kriser og problematikker i opløbet.
Du bliver trænet specifikt i teamledelse og kommer hjem med konkrete lederkompetencer, så du som projektleder kan arbejde positivt og proaktivt med din lederrolle og med teamsammensætning og -dynamikker.
Din arbejdsgivers udbytte
Din arbejdsgiver får en knivskarp projektleder, der effektivt og sikkert kan styre og lede både enkle og komplicerede projekter fra start til slut.
Workflowet i organisationen forbedres, så alle i teamet kommer til at arbejde mere målrettet og effektivt og med færre kriser undervejs.
Et kontant udbytte på bundlinjen!
Projektlederuddannelsen – Fagområde 1:
Teamsamarbejdet & Projektarbejdsformen
Forståelsen for teamdynamikker og projektarbejdsformen er en essentiel indsigt, projektlederen skal koble for sikre samarbejde og effektivitet i projektet. Vi etablerer projektgrupper der, allerede fra dag 1, skal løse opgaver sammen med henblik på at forstå udfordringer og styrker ved det at arbejde sammen om en projektopgave.
Temaer, vi behandler på projektlederuddannelsens 1. undervisningsdag:
Teamledelse og –opbygning
Belbin® teamroller
Dimensioner i team performance
Projektets grundlæggende dynamikker
Essentielle styringsmekanismer og modeller for projektets grundlæggende elementer
Frontloading og opstart af projektet.
Projektlederuddannelsen – Fagområde 2:
Ledelse i projekter & Organisering
Dygtig ledelse af mennesker er helt afgørende for succesen i projekter. Ledelse af et projekt omfatter ikke kun styring, excel-ark og planer. Ledelse er det, der skal til, for at projektprocessen bliver interessant, motiverende og rar at deltage i. Når alt andet glipper, er det kun ledelsesmæssig fokus, der kan bringe projektet i mål!
Temaer, vi behandler på projektlederuddannelsens 2. undervisningsdag:
Rollen som leder i projektarbejdet
Ledelse som mål og det bærende element for projektet
Psykologiske behov for arbejdets udførelse og performance
Situationsbaseret ledelse og primadonnaledelse
Organisering af projektet
Grundlæggende projektmodeller for styring og ledelse.
Projektlederuddannelsen – Fagområde 3:
Målfokus & Krav
Hvad er det projektet skal levere? Hvad er det, en eventuel kunde vil have? Hvorfor har chefen etableret projektet? Målfokus og krav til projektet er det, vi starter med – for det er dér, vi skal slutte. At evne at opstille klare mål og skabe retning i projektet er alfa og omega for projektgruppens odds for at nå succesfulde resultater.
Temaer, vi behandler på projektlederuddannelsens 3. undervisningsdag:
Interessentstyring og behovsafklaring
Måltyper og scoping
Etablering af projektets fundament for gode planer og planlægning
Forankring i projektet
Krav, vilkår og kriterier i projektet
Facilitering af arbejdet.
Projektlederuddannelsen – Fagområde 4:
Økonomi & Risiko
Økonomi er ofte det styrende element i projektarbejdet – og skal styres og håndteres ligesom interessenter og kommunikation! Projektets budget er et vilkår, der skal inkluderes i planer og mål, og som kan bruges til at måle projektets fremdrift. Økonomien kan sættes under pres fra udefrakommende hændelser, som risikostyring burde tage hånd om. Risikostyring i projektarbejdet er af stor betydning for projektlederens handlemuligheder og risici og skal derfor identificeres og behandles – lige som interessenterne og projektets økonomiske vilkår.
Temaer, vi behandler på projektlederuddannelsens 4. undervisningsdag:
Brugen af budget som værktøj i planlægning
Budgetarbejdet og ressourcehåndtering
Fremdriftsmåling
Risikoarbejdet og -styring
Risikoactions
Facilitering af processen.
Projektlederuddannelsen – Fagområde 5:
Planlægningsprocessen
Planen for projektets udførelse er altafgørende for succes i opgaven. Planen handler dog langt mere om planlægningsprocessen, som skaber indsigt, ejerskab og sammenhængskraft i projektet. Det skal styres og ledes, og det skal faciliteres over for gruppen. Planen for projektets udførelse er af skrøbelig karakter og vil hurtigt skulle ændres efter opstart – derfor er det vigtigt at have sin projektgruppe involveret i hele planlægningsarbejdet.
Temaer, vi behandler på projektlederuddannelsens 5. undervisningsdag:
Planlægningsprocessen
Nedbrydning af mål som byggesten for planen
Facilitering af planlægning
Estimeringsteknikker
Ændringshåndtering
Styringshåndtag.
Projektlederuddannelsen – Fagområde 6:
Kommunikation & Afslutning af projekt
Kommunikationsarbejdet i projektprocessen er limen, der får det hele til at hænge sammen. Og god kommunikation skaber robusthed til at modstå spændinger og udefrakommende pres. Fokuseret kommunikation er også føling med interessenternes behov og forventninger og vil til stadighed sikre klarhed om mål og retning – så projektet kan afsluttes med et godt resultat.
Temaer, vi behandler på projektlederuddannelsens 6. undervisningsdag:
Kommunikationsopgaven for projektlederen og projektgruppen
Kommunikationsplanen
Afslutning af projekt
Logs i projekter
Kvalitetsarbejdet for produkt og proces
Overblik over projektværktøjernes sammenhæng.
Eksamen på projektlederuddannelsen
Eksamenen på projektlederuddannelsen er skriftlig. Det vil være en opgave på 3-6 sider, som du laver løbende under uddannelsen og som handler om dine egne projekter og din egen rolle som projektleder. Hvis du ønsker det, kan du fravælge eksamen og få et diplom på, at du har deltaget på Den Intensive Projektlederuddannelse. Tager du eksamen og består, får du i stedet et underskrevet eksamensbevis.
Pensum og øvelser
Forud for hver af projektlederuddannelsens seks undervisningsdage vil du få cirka 15 siders læsning.
Pensum på projektlederuddannelsen er på dansk og består udelukkende af bøger og artikler af velrespekterede forfattere. Pensum og materiale indgår i prisen for projektlederuddannelsen.
Øvelser:
For os handler Den Intensive Projektlederuddannelse om, at du får et reelt kompetenceløft. Og et nøgleelement i dette er, at du får konkret træning. Derfor har vi lagt øvelser ind mellem alle undervisningsdagene. Øvelserne handler alle om at relatere teorien og de nye værktøjer til dig som projektleder (eller kommende projektleder) og til din arbejdsplads – så du og din arbejdsgiver får fuldt udbytte af din projektlederuddannelse.
Derfor er vi kåret som Børsen Gazelle
Du kan her læse, hvorfor, vi mener, at Aros Business Academy for nyligt er kåret til Gazellevirksomhed af Børsen for fjerde gang: Aros Business Academy er Gazelle.
For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af projektlederuddannelsen! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før forløbets start. Efter endt uddannelse sørger underviserne for, at du let kan bruge dine nye redskaber og din nye viden der, hvor du er.
Tilmeld dig uddannelsen, og få en gratis miniguide!
Når du tilmelder dig Den Intensive Projektlederuddannelse, sender vi dig vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser og uddannelser”. Med guiden får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af denne uddannelse – og af alle dine fremtidige kurser og uddannelser.
Skal vi skræddersy en projektlederuddannelse til jer?
Vi afholder hver dag skræddersyede kurser og uddannelser ude hos kunderne. Og vi vil også rigtig gerne hjælpe jer! Tag en snak med os på tlf. 70 278 279 eller skriv til uddannelseschef Anders Rosenlund på anders@arosbusinessacademy.dk. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info.
Jesper er en inspirerende og motiverende underviser, der især er dygtig til at koble fagteori til konkrete problemstillinger i kursisternes hverdag, primært gennem casearbejde. Jesper er specialiseret inden for forandringsledelse, projektledelse og organisationsudvikling. Han er oprindeligt uddannet som linjeofficer, og har udvidet sit repertoire gennem en række ledelse- og projektledelsescertificeringer: eksamineret projektleder, IPMA®-C, PRINCE2®, Situationsbestemt Ledelse®, DiSC® og MPA® Master Person Analysis, Belbin® og SimulTrain® projekttræningsystem.
Christian er en engageret og involverende underviser, som sætter en ære i at kommunikere sin faglige viden så alle kan forholde sig til det. Han er skarp til at koble fagenes indhold til kursisternes egne problemstillinger og hverdag – bl.a. gennem sine mange eksempler og store undervisningserfaring. Christian er specialiseret gennem mange år som konsulent og underviser indenfor projektledelse- og porteføljeledelse samt organisationsudvikling.
Han er uddannet cand.merc. i strategi og ledelse og har en række uddannelser og certificeringer som han inddrager i undervisningen, bl.a. PMP®, PRINCE2®, Belbin®, Scrum Master. Han er uddannet proceskonsulent, er lektor, har en diplomuddannelse i erhvervspædagogik og er ICC-certificeret coach.
Jesper har over 10 års undervisererfaring med projektledelse og har selv stået i spidsen af talrige projekter lige fra store events til IT-udviklingsprojekter og organisationsudvikling m.m. Hans undervisning i projektledelse har allerede bragt værdi til organisationer som bl.a. Danske Bank, Udenrigsministeriet, Røde Kors og FL. Smidth.
Jesper er uddannet kaospilot og har desuden en HD i innovation og organisationsudvikling fra Copenhagen Business School. Derudover er han certificeret projektleder og PRINCE2® og har tidligere certificeringer i IPMA, PMI-PMP, Belbin®, DiSC, JTI og Insight persontype profilværktøjer.
Kristian arbejder til dagligt med projektledelse og produktudvikling, bl.a. inden for vindmølleindustrien. Han er desuden tilknyttet Aarhus Universitet som lektor. Kristian er uddannet officer i Flyvevåbnet og efterfølgende Civilingeniør (cand.polyt.) med speciale i forretningsudvikling og teknologi. Han har desuden en række certificeringer: PRINCE2®, Situationsbestemt Ledelse®, Scrum Master, Konfliktmægler og certificeret coach.
Kristian gør en stor dyd ud af dialogbaseret undervisning, hvor kursisternes egen hverdag bliver omdrejningspunktet for de teoretiske temaer. Han er en energisk, humoristisk og motiverende underviser, som brænder for at skabe uformelle og jordnære læringsrum, hvor teori kobles med praktiske eksempler.
Priserne er eksklusive moms. Med i prisen får du bl.a. en miniguide om god læring, undervisningsmateriale og fuld forplejning under kurset. Overnatning er ikke inkluderet i prisen. Betaling en uge før uddannelsens start.
Varighed: 6 undervisningsdage
Tilmeld dig uddannelsen
Startdato: 20. januar kl. 9.00-17.00Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 20. januar Modul 2: 21. januar Modul 3: 5. februar Modul 4: 6. februar Modul 5: 24. februar Modul 6: 25. februar
Aros Konference, København
Startdato: 22. januar kl. 9.00-17.00Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 22. januar Modul 2: 23. januar Modul 3: 5. februar Modul 4: 6. februar Modul 5: 26. februar Modul 6: 27. februar
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
Startdato: 16. marts kl. 9.00-17.00Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 16. marts Modul 2: 17. marts Modul 3: 30. marts Modul 4: 31. marts Modul 5: 20. april Modul 6: 21. april
Aros Konference, København
Startdato: 25. marts kl. 9.00-17.00Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 25. marts Modul 2: 26. marts Modul 3: 15. april Modul 4: 16. april Modul 5: 29. april Modul 6: 30. april
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
Startdato: 13. maj kl. 9.00-17.00Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 13. maj Modul 2: 14. maj Modul 3: 27. maj Modul 4: 28. maj Modul 5: 10. juni Modul 6: 11. juni
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
Startdato: 25. maj kl. 9.00-17.00Tilmeld Uddannelsen består af flere moduler:
Program
Modul 1: 25. maj Modul 2: 26. maj Modul 3: 15. juni Modul 4: 16. juni Modul 5: 29. juni Modul 6: 30. juni
Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder om kommunikation GRATIS!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev (som 28.576 andre videbegærlige), og få dit eksemplar af vores e-bog “99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation” – samt tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre. Ved tilmelding accepterer du vores databetingelser.