Aktivér dine styrker
På kurset vil du lære at tænke mere fleksibelt, positivt og optimistisk, ligesom du vil lære at identificere og sætte dine personlige styrker mere i spil. Optimistisk tænkning og aktivering af personlige styrker er to af de største og mest værdifulde områder inden for den positive psykologi. Ny forskning viser, at din tænkning og brug af dine styrker er afgørende for din trivsel og succes.
Styrker kompenserer vores svagheder
Da en af verdens største ledelsesguruer Carl Roger i en alder af 93 år blev interviewet og spurgt: ”hvad er det vigtigste, du har lært om ledelse?”, var hans svar: ”at bruge menneskers styrker på en sådan måde, at deres svagheder mister deres betydning”. Siden har forskningen vist, at når vi sætter vore styrker i spil, skabes der mere trivsel, engagement, læring, samarbejde og målopfyldelse.
Et stærkt mindset styrker os
På samme måde har dit mindset og din måde at tænke på, ifølge en af verdens førende trivselsforskere Martin Seligman, en afgørende betydning for din trivsel og dine præstationer, specielt når du møder modgang. Tænker du mere optimistisk, præsterer du op til 80 % bedre, end hvis du tænker pessimistisk under pres! Derfor er optimisme- og styrketeorien ved at vinde stor udbredelse i både erhvervslivet, privatlivet og uddannelsessektoren.
Lad de positive tanker dominere
På kursets første dag vil du lære om forskellen på optimistiske og pessimistiske tanker og forstå, hvordan de påvirker din trivsel, succes og mulighed for at realisere dit potentiale. Og vigtigst vil du lære, hvordan du kan skabe overvægt af positive tanker og få et stærkere mindset. På kursets anden dag vil du identificere dine top 5 styrker – og forstå i hvilke situationer du skal bruge dem, og hvilken værdi de bringer dig. Og vigtigst vil du lære, hvordan du med stor fordel kan sætte dine styrker mere i spil i dit arbejdsliv. Til glæde for dig og dine medarbejdere.
Hvad er positiv psykologi?
Positiv psykologi handler om at skabe positive tilstande og få det enkelte menneske og organisationer til at trives – ligesom det handler om at udnytte det enkelte menneskes og organisationens fulde potentiale, udleve styrker samt skabe ekstraordinær performance.
Kurset har en praktisk tilgang
Kurset foregår som en vekselvirkning mellem undervisning, dialog, gruppeøvelser, coaching og individuelle refleksionsøvelser – og har et handlingsanvisende fokus på, hvordan du kan benytte de konkrete værktøjer i praksis på dit arbejde.
Personlig styrketest
Inden kurset vil du tage en personlig styrketest samt en tanketest, som du får feedback på og arbejder videre med i løbet af selve kurset.