Find ud af hvorfor din personlige planlægning aldrig slår til!
Vi kender det alle sammen godt; de gule post-its hober sig op rundt om arbejdscomputeren, notesblokken bliver mere og mere overfyldt, og indbakken flyder over med e-mails, man også lige skal nå at tage stilling til. Og vi ved det jo godt, for vi hører det hele tiden – hvis bare man havde bedre styr på sin kalender, sad man ikke i ufærdige opgaver til halsen… Eller hvad? Faktisk er det ikke hele historien. Få en forsmag på alt det, du ikke vidste om tidsstyring og planlægning her, eller få den fulde version på markedets mest effektive kursus i personlig planlægning!
Kender du kalenderens utallige faldgruber?
Vi kan sagtens fortælle dig, at du skal plotte alle dine opgaver ind i en kalender, og så er dine kvaler løst. Men problemet er, at en propfyldt kalender langt fra giver dig tid til at nå alle opgaverne, uanset hvor snorlige din planlægning så er. Du sidder stadig fredag eftermiddag og må skubbe alle de uløste opgaver fra denne uge frem i næste. Weekenden går med at komme i tanke om, hvad det nu var du havde lovet lige at vende en sidste gang.
Vi giver dig GRATIS adgang til ”Din læringsbank”!
Som deltager på vores kursus i personlig planlægning og effektivitet får du automatisk adgang til vores læringsunivers ”Din læringsbank”.
Vi har fyldt læringsbanken med de vigtigste pointer fra kurset – og også en nøje udvalgt samling ekstramateriale. Det er fra os til dig, så du kan holde dig skarp længe efter kurset!
Saml dine opgaver og bevar overblikket
I virkeligheden handler det om at starte forfra. Gør dig selv en tjeneste, og brug 30 sekunder på at overveje, om du helt ærligt har styr på, hvilke opgaver du egentlig har. Vi snakker ALLE opgaver, både årsrapporten og lamineringen af frokostsedlerne.
De færreste kan svare ja til spørgsmålet, og det er her hunden ligger begravet. For har du samlet alle dine opgaver et sted, kan du bevare det store forkromede overblik og dit workflow selv i pressede situationer. Og så begynder du pludselig at kunne disponere din tid og prioritere dine arbejdsopgaver.
Tag på kursus og få din weekend tilbage!
På kurset vender vi det hele 180 grader, og i stedet for at gå i detaljefælden zoomer vi ud til de store linjer. Du lærer, hvordan du kan bruge din masteropgaveliste til at strukturere din arbejdsdag på en helt ny måde. Vi går i dybden med, hvordan programmer som Outlook kan løse de fleste af dine problemer for dig, og vi krøller alle de gule post-its sammen en gang for alle. Så er det slut med at sidde med en klump i halsen fredag eftermiddag og spekulere på, om du nu også huskede det hele!
Kursets underviser tager hånd om din læring!
For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Efter kurset sørger underviserne for, at du let kan bruge dine nye redskaber og din nye viden der, hvor du er.
Tilmeld dig kurset, og få en gratis miniguide!
Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Skal vi skræddersy et kursus til jer?
Vi afholder hver dag skræddersyede kurser og uddannelser ude hos kunderne. Og vi vil også rigtig gerne hjælpe jer! Tag en snak med os på tlf. 70 278 279 eller skriv til uddannelseschef Anders Rosenlund på anders@arosbusinessacademy.dk. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info.