calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Kursus: Mellemleder: Styrk din lederrolle

Dette lederkursus er skræddersyet til at gøre dig til en mere kompetent mellemleder. Vi stiller skarpt på din lederprofil og styrker din rolle som mellemleder!

På kurset får du hele pakken:

  • Du får strømlinet dine lederegenskaber og –kompetencer
  • Du opnår sikkerhed og troværdighed i din lederrolle
  • En genopbygning af dine ledelsesværdier og en effektiv implementeringsstrategi
  • Værktøjer til effektiv teamledelse gennem engagement og motivation
  • Du får indsigt i din lederrolle via personprofiler med lederfokus
  • Udbygget viden om coaching, appreciative inquiry, og situationsbaseret ledelse
  • Bevidsthed omkring dine interessenter og relationers krav og forventninger
  • Du får en finpudsning af forskellige samtaleteknikker og din generelle lederkommunikation.

Varighed: 4 dage (kl. 9-16)

Hvem bør deltage på kurset?

  • Dig som er ny i lederrollen
  • Dig der skal til at indtræde i rollen som mellemleder, eller som måske allerede er det, og ønsker en solid faglighed i ryggen – og papir på dine kompetencer
  • Dig der har taget skridtet fra medarbejder til mellemleder
  • Dig der arbejder med at støtte organisationens mellemledere – du kan fx være kommunikationsmedarbejder, rådgiver eller HR-medarbejder.

Tag på kursus i "Mellemleder: Styrk din lederrolle" ligesom medarbejdere fra:

97,9 %

af deltagerne mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.

Som mellemleder er du nøglen

Melleleder har vanskelige præmisser – du optræder selv i en lederrolle samtidig med, at du referer til en leder selv. Du skal være omstillingsparat mellem rollen som overordnet, underordnet, medarbejder og ambassadør samtidig med, at du skal kunne motivere, teamudvikle og skabe overblik – uden at miste blikket for din egen lederrolle i processen. Og netop derfor er du som mellemleder en nøglefigur i organisationen. På dette lederkursus ruster vi dig til at håndtere mellemlederrollens mange facetter på kompetent vis.

Få værktøjer til at skabe integritet

Mellemlederrollen er utrolig dynamisk, og den skabes i krydsfeltet mellem handling, tale og udstråling. På kurset arbejder du med at bevidstgøre dig om, hvordan din lederrolle skabes, og vi går i kødet på svære begreber som autoritet, værdier, magt og motivation. Du bliver klædt på til at anvende coaching og situationsbestemt ledelse som effektive ledelsesværktøjer gennem et forløb sammensat af konkret casearbejde, praktiske øvelser og et konstruktivt sparringsrum.

Kommunikation er vejen til succes

Hvis du vil opnå succes som mellemleder, må du være en mester til kommunikation. I din rolle i organisationens krydsfelt kræver det avancerede kommunikationsredskaber at opnå en effektiv arbejdsproces – det får du på dette kursus! Du indføres kommunikationsplaner, interesseanalyser, samtaleteknikker og meget mere, så du kan blive helt skarp på kommunikationen.

Bliv en bedre leder gennem selvindsigt

Indsigt i din egen lederrolle gør det lettere for dig at opnå succes i rollen som mellemleder. Vi stiller skarpt på din integritet og din personlige ledelsesstil, og du får mulighed for at definere dine ledelsesværdier og din ledelsesstrategi. I løbet af processen inddrages DISC-testen, som du også præsenteres for som ledelsesværktøj.

Det var et rigtig godt kursus. Underviseren formåede at læse og forstå os præcist, og fik dermed formidlet de mest optimale værktøjer til at udvikle os i den rigtige retning. Kurset har fyldt min bagage op, og har givet mig mod på at kaste mig ud i flere krævende ledelsesroller.

Jane Lysebjerg Friis - Cowi

Jeg har lært rigtig meget om mig selv og samarbejdet med mine leder-kolleger på dette kursus. Det vil helt klart få en stor indflydelse på mit daglige arbejde på alle punkter. Lars er en helt fantastisk og meget inspirerende underviser!

Lone Damgaard - SOS Vikar A/S

Godt og inspirerende kursus. Jeg har lært meget om mig selv, både som leder og menneske. Jeg er blevet mere bevidst om hvordan man bedst møder forskellige typer af mennesker, og hvordan jeg skaber gode relationer og frugtbar kommunikation.

Jutta Struck Martensen - NaturErhvervstyrelsen

Relevant og brugbart kursus, med en underviser jeg kun har positive ting at sige om; han var god til at tage udgangspunkt i den enkelte kursist og pejle sig frem til, hvad der var vigtigt for lige netop den enkelte deltager. Jeg har i løbet af kurset fået afklaring af egne styrker og svagheder. Meget positiv oplevelse.

Rikke Lindskov Simonsen - Dansk Skoleidræt

Det var et godt, relevant og meget givtigt kursus, hvor jeg virkelig har lært at koble teorien til det praktiske arbejde. Underviseren var meget dygtig og ændrede undervisningen løbende så den afspejlede sig i vores situation.

Lone Hintze - SOS Vikar A/S

Vi havde en ekstrem kompetent og motiverende underviser, der via sin integritet fremstod meget troværdig. Han formåede at tilpasse undervisningen til kursisterne på en helt fantastisk måde, jeg ikke har oplevet før, og jeg har fået en lang række vigtige værktøjer med hjem i bagagen. Særdeles godt kursus af høj kvalitet!

Mette Urup - KonditorBager A/S

Jeg synes, det var et super kursus med mange gode og brugbare eksempler. Det var fedt, at underviseren var så nærværende og personlig og virkelig udfordrede os enkeltvis. Vigtigst af alt, så har jeg lært rigtig meget om mig selv og forståelsen for mennesker omkring mig og deres adfærd, hvilket jeg nemt kan overføre til mit ledelsesarbejde.

Lene Mosegaard Arnbjerg - DuPont

Jeg har fået rigtig mange hands-on værktøjer med hjem, og kurset vil helt sikkert få stor indflydelse, så snart jeg får min nye viden implementeret – det glæder jeg mig rigtig meget til! Jeg har lært, hvordan jeg skal animere mine medarbejdere til at udvikle sig selv og ikke mindst DISC og MINDEX, der har givet mig et godt indblik i, at kunne forstå mine kolleger langt bedre.

Else Marie Bertelsen - SprogcenterMidt

Dit udbytte

  • Du vil få større selvsikkerhed og naturlighed i din mellemlederrolle, og blive i stand til at lede kompetent og effektivt

  • Du får en større selvindsigt i dynamikkerne omkring din lederrolle, og du går hjem med kompetencer til konstant at udvikle dig som mellemleder

  • Du vil få et langt større fagligt råderum, og du vil blive i stand til at vurdere, i hvilke situationer de forskellige ledelsesværktøjer er egnede.

Din arbejdsgivers udbytte

  • Din virksomhed vil få det fulde potentiale ud af dig, fordi du lærer hvordan du bedst agerer i den svære mellemlederrolle

  • Du bliver i stand til at facilitere forskellige arbejdsprocesser bedre og mere effektivt, og i kraft af mellemlederens nøgleposition vil dette have gavnlig effekt i hele organisationen

  • Moralen og gejsten på arbejdspladsen højnes når mellemlederens kommunikative evner styrkes

Underviseren tager hånd om din læring!

For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af kurset! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Efter kurset sørger underviserne for, at du let kan bruge dine nye redskaber og din nye viden der, hvor du er.

Tilmeld dig, og få et gratis e-kursus!

Når du tilmelder dig dette lederkursus i mellemlederrollen, sender vi dig vores lille e-kursus ”Få større udbytte af dine kurser”. Med kurset får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.

Skal vi skræddersy et kursus til jer?

Vi afholder hver dag skræddersyede kurser og uddannelser ude hos kunderne. Og vi vil også rigtig gerne hjælpe jer! Tag en snak med os på tlf. 70 278 279 eller skriv til uddannelseschef Anders Rosenlund på anders@arosbusinessacademy.dk. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info.

mini mba, minimba Lars Frisk Rossen

Lars

Lars Frisk Rossen har været leder hele sit liv. Fra Livgarden til Maersk, GN Store Nord og LEGO har Lars ledet forandringer og forretningsinitiativer forankret i virksomhedernes respektive strategier. Ved at kombinere den nyeste teori med en legende tilgang til ledelse giver han dig anderledes og energiske veje til at opnå nye resultater i netop din hverdag.

Det, der får Lars’ undervisning til at stå frem, er, at han på egen krop har mærket, når værktøjer og metoder både har virket og fejlet. Erfaringer han gerne bringer i spil for at gøre dig til en succes.

Fuld profil

Dorte

Dorte er en indlevende og engageret underviser, med bred erfaring inden for undervisning og ledelse. Dorte er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet og markedsøkonom. Hun har mange års erfaring som ledelseskonsulent både eksternt og internt, og hendes styrke ligger primært i udviklingen af den enkelte lederprofil. Hun er specialiseret inden for forretningsorienteret Human Ressource Development (HRD) og har været primus motor på adskillige lederuddannelsesprogrammer.

Fuld profil

Pris

16.700 kr.
/ eller 14.195 kr. med 15 % kollegarabat
Maks. 12 deltagere på hvert hold.

Priserne er eksklusive moms. Med i prisen får du bl.a. et e-kursus om god læring, undervisningsmateriale og fuld forplejning under kurset. Betaling en uge før kursusstart.

Næste kursus i København

31. august - 1. september + 26. sep. - 27. sep. kl. 9-16Tilmeld
Aros Konference, København: Fredericiagade 15

Næste kursus i Aarhus

10. - 11. oktober + 27. okt. - 28. okt. kl. 9-16Tilmeld
Hotel Comwell, Aarhus
Se flere kursusdatoer

Flere kursusdatoer

30. november - 1. december + 14. dec. - 15. dec. kl. 9-16 Tilmeld
Aros Konference, København: Fredericiagade 15
17. - 18. januar + 7. feb. - 8. feb. kl. 9-16 Tilmeld
Hotel Comwell, Aarhus
2. - 3. marts + 15. marts - 16. marts kl. 9-16 Tilmeld
Aros Konference, København: Fredericiagade 15
2. - 3. maj + 16. maj - 17. maj kl. 9-16 Tilmeld
Hotel Comwell, Aarhus
8. - 9. juni + 21. juni - 22. juni kl. 9-16 Tilmeld
Aros Konference, København: Fredericiagade 15
Ingen datoer der passer? Kontakt os her

Kursuskategorier

Loading