calendar-grid calendar-list course-callendar-hover course-callendarcourse-overview-hover course-overview credit-carde-book-hover e-book facebook-hover facebook iconslightbulb linked-in-hover linked-in online-help-hover online-help pp-thumb-up-02 right-arrow search-hover search select-arrow thumbs-up twitter-hover twitter user

Mini MBA Exclusive

OVERBYGNING KUN FOR LEDERE MED EN MINI MBA: Tag skridtet videre med denne intensive overbygning over 2½ døgn på Hindsgavl Konference. Få opdateret din viden i selskab med professor Steen Hildebrandt, Tune Hein, Anders Madsen Pedersen, Mette Vesterager, Morten Lund (og en hemmelig gæst).

6 highlights for Mini MBA Exclusive!

  1. Du får tre tætpakkede dage (d. 22.-24. april) med undervisning, øvelser, ny viden, inspiration og nye værktøjer
  2. To overnatninger og fuld forplejning på fantastiske Hindsgavl ved Middelfart
  3. God tid til sparring, networking og refleksioner over ledelse
  4. Tag helikopterperspektiv på din egen ledelse, og vend klogere tilbage til dit arbejde – til gavn for dig selv, dine medarbejdere og din arbejdsgiver
  5. Catch up med dine tidligere medstuderende, og mød andre Mini MBA’ere
  6. Dyk ned i mere litteratur om ledelse (vi sender dig en pakke med 4 bøger, du skal læse, inden du møder op).

Vi afholder kurser og uddannelser for hele erhvervslivet, bl.a. ...

97,9 %

af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.

Tilmeld dig uddannelsen

Startdato: 22. april kl. 10.00-0.00 Tilmeld
Uddannelsen består af flere moduler:
Program
22. april: 10.00-22.00
23. april: 09.00-22.00
24. april: 08.00-15.00

Hindsgavl Konference, Middelfart
Se flere datoer

Ikke kun for vores egne Mini MBA'ere!

Overbygningen er for alle, der har gennemført en dansk eller international Mini MBA. Det er således ikke kun en overbygning for vores egne dimittender fra Aros Mini MBA.

Du kan også deltage, hvis du har taget en lignende (eller længere) lederuddannelse, fx en Diplomuddannelse i ledelse, en Akademiuddannelse i ledelse eller en MBA. Er du i tvivl om du er kvalificeret til overbygningen? Kontakt os på tlf. 70 278 279, så tager vi en snak om dine muligheder.

Danmarks eneste Mini MBA-overbygning

Mini MBA Exclusive er Danmarks første overbygning for Mini MBA’ere som dig. Her bygger vi oven på din eksisterende viden og giver dig alt det, som vores Mini MBA-studerende har efterlyst endnu mere af på deres uddannelse. Det vil sige mere strategi, personlig ledelse, forretningsmodeller – og mere af Steen Hildebrandt. Du vil i alt møde fem erfarne og skarpe undervisere, hvoraf Steen Hildebrandt er genganger fra Aros Mini MBA.

Du behøver ikke at være udklækket hos os

Denne overbygning er også for dig, der har taget en Mini MBA et andet sted end hos Aros Business Academy. Har du således taget en Mini MBA hos en anden dansk eller udenlandsk udbyder, er du også meget velkommen på Mini MBA Exclusive. Er du i tvivl om du er kvalificeret til overbygningen? Kontakt os på tlf. 70 278 279, så tager vi en snak om dine muligheder.

Tag din ledelse til det næste niveau!

Vi er sikre på, at din Mini MBA-lederuddannelse har givet dig viden og værktøjer til at stå stærkere som leder! Og i tiden efter din lederuddannelse har du helt sikkert fortsat din udvikling. For uddannelse sætter alverdens refleksioner i gang. Med overbygningen vil vi gerne puste yderligere til ilden (eller ligefrem hælde benzin på bålet), så du kan tage din ledelse til det næste niveau!

Glæd dig til tre dage med fordybelse, inspiration og nye vinkler på din egen ledelse!

Mini MBA Exclusive afholdes på Hindsgavl Konference, der ligger ud til Lillebælt (et par kilometer syd for Middelfart). Stedet er omkranset af en stor, gammel park, hvor der er blevet tænkt mange store tanker. Det er også her, at du vil bo under overbygningens tre tætpakkede dage. Der er fri parkering på stedet, og alternativt kan du tage toget til Middelfart og fange en taxa derfra.

Vi sender dig 2 kilo bøger

Vi skal ikke bruge undervisningstiden på slavisk at gennemgå og præsentere al teorien. Vi skal også nå at arbejde med teorien. Med andre ord: Jo mere, du ved i forvejen, jo længere kan vi nå på de tre dage! Derfor sender vi dig en pakke med fire bøger, som du skal læse, inden du møder op. Det består sammenlagt af cirka 800 sider på både dansk og engelsk. Vi sender bøgerne ud 8 uger inden, så du kan nå at læse det og stadig have det i frisk erindring, når du møder op. Så hvis du tilmelder dig to dage før opstart, får du nok lidt travlt (men det er ikke umuligt).

Skriv “Mini MBA Exclusive” på dit CV

Lederuddannelse, leder kursusOverbygningen har kørt én gang tidligere og med stor succes (se udtalelser her på siden). Så vi gentager successen, så du kan opdatere din viden og fylde mere i rygsækken. Og så er det naturligvis en fin bonus, at du kan være blandt nogle af de første til at skrive “Mini MBA Exclusive” på dit CV.

 

 

Få overblik over de 3 intensive dage:

mini mba, Steen hildebrandt

Onsdag kl. 9.00-10.00: Ankomst og tjek-ind

Middelfart ligger præcis midt i landet. Så uanset hvor du kommer fra, har du maksimalt et par timers transport dertil (med undtagelse af Bornholm, Grønland og Færøerne). Det giver dig tid til en rolig morgen med ankomst og tjek-ind. Koordinér evt. kørsel med andre deltagere.

mini mba, Steen hildebrandt

Onsdag kl. 10.00-10.15: Velkomst fra ledelsen

Ledelsen hos Aros Business Academy byder velkommen til Mini MBA Exclusive og Hindsgavl. Ledelsen har i fællesskab med professor Steen Hildebrandt skabt Aros Mini MBA og Mini MBA Exclusive.

mini mba, Steen hildebrandt

Onsdag kl. 10.15-16.00: Hvordan vil I bedrive ledelse i The Future of Work?

Velkommen til fremtidsværkstedet. Vi dykker dybere ned i temaerne disruption og future of work for at arbejde konkret med det. Hvilken digital forretningsmodel vil passe bedst til din organisation – eller måske din største kunde? Hvilke af de nye teknologier vil få størst impact på din branche? Hvordan er I ledelsesmæssigt rustet, når disruption rammer jeres branche og hvilken innovationsmodel vil give de bedste resultater for jer? Arbejdspladsen vil ændre sig voldsomt – og skabe nye vilkår for trivsel, motivation og ledelse. Så for at sammenfatte det hele: Hvordan vil I bedrive ledelse i The Future of Work?

Underviser: Tune Hein, forfatter til bogen “Disrupt eller dø!” og en af de første til at arbejde med disruption på dansk grund. (Læs mere om ham længere nede). 

mini mba, Steen hildebrandt

Onsdag kl. 17.00-22.00: Eksistentiel ledelse (inkl. middag)

Eksistentiel ledelse viser vejen til at styrke det personlige lederskab. For i arbejdet som leder er du også i spil som menneske, og hverdagen er derfor fyldt med eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg som leder? Hvordan håndterer jeg forandringer? Hvordan skaber jeg mening? Hvordan mindsker jeg ensomheden på toppen? Hvordan forholder jeg mig til ansvaret? Hvordan håndterer jeg, at det slutter på et tidspunkt?

Eksistentiel ledelse kan hjælpe dig med at finde svarene ved at sætte menneskets eksistens i centrum for ledelse i praksis. Du får værktøjer til at reflektere over dig selv og dit lederskab og en række praktiske cases til inspiration.

Arrangementet griber ind i middagen: Hver deltager trækker et ledelsesfilosofisk emne, der skal bringes naturligt op under middagen. Efter middagen samler vi op.

Underviser: Mette Vesterager, ledelseskonsulent og forfatter til bogen “Eksistentiel Ledelse”, der er kåret som en af årets bedste erhvervsbøger af Jyllands-Posten. (Læs mere om hende længere nede).

mini mba, Steen hildebrandt

Torsdag kl. 9.00-15.00: Succes med strategi – forstå kerneforretningen, og angrib vækstagendaen!

Harvard Business School har publiceret et globalt studie af virksomheders udvikling det seneste tiår og forskningen viser, at 90% af alle virksomheder ikke har formået at realisere vedvarende, profitabel vækst. Mange virksomheder slås med vækst. Og det er ingen hemmelighed: God og sund vækst er svær at opnå!

Anders Madsen Pedersen giver et kort re-cap af strategiundervisningen fra mini-MBA’en, dvs. de grundlæggende elementer i en virksomheds strategiarbejde. Herefter bygger vi yderligere på og undersøger, hvordan erfarne ledere baserer al strategiarbejdet på en omhyggelig forståelse af virksomhedens kerneforretning og grundlæggende forretningsmodel, og hvordan de baserer strategiens valg og fravalg på denne forståelse. Konkret vil vi arbejde med fire temaer:

1. Forstå kernen og potentialet
2. Strategisk udvikling i kernen
3. Strategisk udvikling ved siden af kernen
4. Gearing til vækst.

Underviser: Anders Madsen Pedersen, kommerciel direktør hos Dahl Advokatfirma – og før det 8 år som ledelseskonsulent hos Hildebrandt og Brandi. (Læs mere om ham længere nede).

mini mba, Steen hildebrandt

Torsdag kl. 16.00-18.00: Tæller vi det, der tæller? Fra FN’s Verdensmål til egen strategi

Enhver virksomhed må til enhver tid overveje, hvad der tæller. Hvad der er vigtigt. Hvad vi skal holde øje med. Det gælder på det øverste idémæssige niveau, og det gælder på det strategiske og operationelle niveau. Hvad tæller? Og hvordan skal vi tælle det, der tælles?

Det gælder selvfølgelig virksomhedens økonomi, likviditet, overskud og markedsudvikling. Og det gælder en lang række andre forhold som fx medarbejdertilfredshed og kundetilfredshed.

Det seneste i denne sammenhæng er FN’s 17 mål for en global bæredygtig udvikling. Hvordan skal den enkelte virksomhed forholde sig til disse mål, og hvordan skal målene indgå i virksomhedens strategiudvikling, registreringspraksis og rapporteringspraksis?

Underviser: Professor Steen Hildebrandt, dansk ledelsesikon med mere end 20 ledelsesbøger bag sig. (Læs mere om ham længere nede).

mini mba, Steen hildebrandt

Torsdag kl. 19.00-21.00: Middag

Vi går i restauranten på Hindsgavl og vender dagens mange indtryk.

mini mba, Steen hildebrandt

Torsdag kl. 21.00-?: Hemmelig gæst + lounge

Vi får besøg af en dansk erhvervsleder fra en kendt international virksomhed til en uformel snak om ledelse. Derefter er der fri leg i loungen/baren.

mini mba, Steen hildebrandt

Fredag kl. 8.00-13.00: Forretningsmodeller v. 4.0

I mange virksomheder og organisationer er forretningsmodellen blevet et større omdrejningspunkt end selve produktet eller den service, man yder. Og det kan der være mange gode grunde til. Vi ser på virksomheder, der giver deres produkter væk gratis til kunderne – og har succes med det. Og vi ser på, hvordan offentlige organisationer kan tænke nye forretningsmodeller, der giver borgere og partnere værdi.

Vi starter med en forståelsesrejse for at finde ud af, hvad overhovedet er forretningsmodeller er, og hvorfor de er centrale for en forretnings succes. Og vi ser på største danske og internationale succeser, hvor teknologi ikke kunne skabe succesen alene, men kun i symbiose med nye disruptive forretningsmodeller. Vi arbejder desuden med:

1. Trends og cases med succesfulde forretningsmodeller
2. Redesign af værdiskabelsen i forretningsmodeller
3. Kompleksiteten i en forretningsmodel
4. Hvordan Business Model Canvas kan implementeres effektivt og skabe værdi.

Underviser: Morten Lund, centerleder for Business Model Design Center, Aalborg Universitet. Kendt i branchen som ‘verdensmesteren i forretningsmodeller’. (Læs mere om ham længere nede).

mini mba, Steen hildebrandt

Fredag kl. 13.00-13.15: Afrunding

Ledelsen hos Aros Business Academy samler op og runder af.

mini mba, Steen hildebrandt

Intensivt og spændende indhold, serveret på en fin måde med praktiske øvelser og et meget varieret program.

Henrik Nyby - Outrup vinduer og døre

Det var en god oplevelse! Godt sammensat og indhold på højt niveau.

Lars Buchreitz - Eniig Fiber

Unikt at det er nogle af bøgernes forfattere, som er foredragsholder på kurset. Underviserne var rigtig gode til at bringe teorien ind i det virkelige liv.

Per Kongstad Slot - Nordea

Velorganiseret og relevant. Velforberedte og engagerede oplægsholdere samt yderst interessante og relevante emner.

Nikolaj Andreasen - Asfaltindustrien

Fantastisk oplevelse. Fagligt indhold på højt niveau i formidable rammer.

Christian G. Elmose - VP Securities A/S

Nogle rigtig fantastiske dage, et godt hold, og nogle rigtig skarpe undervisere, det gav virkelig værdi. Specifikt indhold, med relevante drøftelser undervejs, oplægsholderne var kompetente og engagerede.

Jan Højlund - Eniig Fiber

Utroligt flot koncentreret forløb, som gav højaktuelle ledelsesmæssige inputs - og direkte fra forfatterne selv! Man kunne virkelig mærke passionen fra de enkelte oplægsholdere!

Thue Green Kragh - Siemens A/S

Dit udbytte

  • Du får mere viden og flere værktøjer at trække på i din ledergerning.

  • Du styrker dit eksisterende ledernetværk og føjer nye ledere til netværket.

  • Du får mulighed for at vende dine ledelsesmæssige udfordringer til styrker - via sparring, undervisning og diskussioner.

Din arbejdsgivers udbytte

  • Din arbejdsgiver får en mere kompetent, begavet og reflekteret leder tilbage.

  • Din arbejdsgiver vil opleve endnu større effektivitet og handlekraft i dine ledelsesbeslutninger.

  • Din arbejdsgiver vil mærke en fornyet gejst og motivation hos dig som leder.

mini MBA, steen hildebrandt, minimba

Professor Steen Hildebrandt

Steen Hildebrandt er professor emeritus ved Aarhus Universitet, adjungeret professor i ledelse ved Copenhagen Business School og adjungeret professor i ledelse ved Aalborg Universitet.

Steen Hildebrandt er forfatter til mere en 20 anmelderroste bøger om ledelse og betragtes af mange som Danmarks største ekspert inden for ledelse.

Han er desuden medstifter og partner i den private rådgivningsvirksomhed Hildebrandt og Brandi. Virksomheden tæller 35 konsulenter, der rådgiver Danmarks topledere.

Fuld profil
Tune Hein, disruption

Tune Hein

Tune Hein er en af landets mest erfarne ledelsesrådgivere. Tune er uddannet på DTU, CBS samt IMD og har selv 18 år bag sig som leder, hvor han har arbejdet globalt i Accenture og Right Management. Desuden er han forfatter til bogen “Disrupt eller dø!” (2016) og en række andre bøger om ledelse og strategi.

Han har desuden deltaget i DR’s program “Mission Ledelse”.

 

Fuld profil

Anders Madsen Pedersen

Anders Madsen Pedersen er ekspert i strategi og ledelse. Han er ansat som kommerciel direktør hos Dahl Advokatfirma og har en baggrund som senior advisor hos Hildebrandt og Brandi, hvor han rådgav ledere i større og mellemstore virksomheder.

Anders har undervist på MBA-uddannelser på Aarhus Universitet, hvor han selv har taget sin uddannelse, nemlig cand.merc. i organisation, strategi og ledelse.

Fuld profil
Mette Vesterager, Eksistentiel ledelse

Mette Vesterager

Mette Vesterager er forfatter til ledelsesbogen “Eksistentiel ledelse – en guide til personligt lederskab”, der er kåret som en af årets bedste erhvervsbøger af Jyllands-Posten. Til daglig arbejder hun som ledelsesrådgiver i en egen konsulentvirksomhed.

Mette har en baggrund som leder hos Nets og PBS, og hun er cand.mag i filosofi og psykologi.

Fuld profil
Morten Lund, forretningsmodeller

Morten Lund

Morten Lund er leder af Business Design Center på Aalborg Universitet, og er internationalt både fagligt og praktisk anerkendt for sit arbejde inden for feltet.

Morten er Cand. Merc i Organisation og Strategi og har en ph-d inden for fagområdet Business Model Innovation.

Han har været en del af en række innovative start-ups, og har forsat sin erhvervsinvolvering sideløbende med sin universitetskarriere, både som investor, rådgiver og i en række bestyrelser.

Fuld profil

Pris

18.500 kr.
/ 17. 000 kr., hvis I er flere venner eller kollegaer på samme hold - klik her for betingelser

Prisen er eksklusive moms. Med i prisen får du to hotelovernatninger, fuld forplejning, en pakke med bøger (som vi sender til dig inden), et e-kursus om god læring, undervisningsmateriale og meget mere. Betaling en uge før start.

Varighed: 2½ kursusdøgn (med overnatninger og fuld forplejning) på Hindsgavl Konference

Tilmeld dig uddannelsen

Startdato: 22. april kl. 10.00-0.00 Tilmeld
Uddannelsen består af flere moduler:
Program
22. april: 10.00-22.00
23. april: 09.00-22.00
24. april: 08.00-15.00

Hindsgavl Konference, Middelfart

Kursuskategorier

Loading